Redegørelse

Asferg

Den nuværende gård på Vestergade 1 er forfalden og ønskes nedrevet til fordel for et nyt boligområde. Nye boliger i området vil være en naturlig udvidelse af byen indefra og ud.

Asferg er en mindre by på ca. 600 indbyggere. I boligområdet Æblehaven er der flere grunde til salg, og i området vest for Vestergade 1 er der udlagt et boligområde 4.04.B.1. Det vurderes, at befolkningsudviklingen af byen ikke vil være af en størrelse, som kan argumentere for to nye boligområder. Derfor er ejeren af område 1.04.B.1 blevet kontaktet for at spørge, om der er konkrete planer for udbygning af området. Det er der ikke, så området annulleres som boligområde, for at give mulighed et andet sted i byen. Området er ikke lokalplanlagt.

Med dette kommuneplantillæg flyttes ramme 4.04.B.1, så den nu består af dele af ejendommen Vestergade 1, som det ses af kort.

Indenfor det nye boligområde er der en række bindinger, der bør vurderes:

Området er delvis beliggende indenfor kirkebyggelinjen og udpeget til kirkeindsigtsområde i Kommuneplan 2017. Det betyder, at der ikke bør og kan bygges over 8,5 m indenfor kirkebyggelinjen. Ved en senere udarbejdelse af en lokalplan bør der ses på, hvordan indsigten til kirken kan bevares. Maksimal højde i ramme 4.04.B.1 sættes til 8,5 m.

Området er desuden i Kommuneplan 2017 udpeget til skovrejsning uønsket. Temaet konflikter ikke med en udpegning til boligområde, men ved en senere revision af kommuneplanen bør skovrejsningsområdet tilrettes.

Hele Asferg ligger indenfor Område med særlig drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme indsatsområder. Der er dog inden restriktioner i forhold til at udlægge nye boligområder i disse udpegninger.

Gårdens fire længer er udpeget som bevaringsværdige bygninger med en værdi 4 i kommuneplanen. Kommuneplantillægget ændrer ikke direkte på anvendelse af gården, men ved en lokalplanlægning vil der skulle tages stilling til ejendommens anvendelse eller nedrivning.

Det forventes, at der er eller kan være bilag IV-arter i området i form af flagermus. Disse vil kunne holde til på gården eller i de store træer ud mod Vestergade. Hvis der findes flagermus i området, kan det give nogle udfordringer i forhold til nedrivning af gård og/eller træer i området. Tillæg 6 ændrer ikke direkte på anvendelse af gården eller fældning af træerne, men ved en lokalplanlægning vil der skulle tages stilling til ejendommens anvendelse eller nedrivning samt nedrivning af træerne. Derfor vil det i denne proces være nødvendigt at se nærmere på tilstedeværelsen af flagermus.

Øst for Vestergade 1 ligger den bevaringsværdige præstegård, som heller ikke ligger indenfor en ramme i kommuneplanen. Præstegården udlægges som centerområde. Derved gives ejerne af præstegården de bedste muligheder for at udnytte præstegårdens bygninger hensigtsmæssigt. Ejendommen bør ligeledes omfattes af en bevarende lokalplan.

Der er de samme restriktioner på det nye centerområde for præstegården, som der er for ovenstående boligområder. Asferg Præstegård er desuden udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Formålet med at udvide centerrammen er netop at give bedre muligheder for at beskytte præstegården.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Enslev

Efter ønske fra ejer og som en naturlig forlængelse af landsbyen udvides ramme 4.10.BE.1, så den omfatter Skolevangen 15.

Skolevangen 15 ligger i umiddelbar tilknytning til byen som en forlængelse ud af Enslev. Ved udvidelsen af byens afgrænsning vil matrikel 5h (Skolevangen 15) muligvis på sigt kunne deles i to grunde. Dette vurderes ikke at ville ødelægge strukturen af landsbyen, hvor den gamle del af byen ligger ved gadekæret modsat udvidelsen.

Ved en ændring af ramme 4.10.BE.1 ændres landsbyafgrænsningen også.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Gjerlev

I høringsperioden til Forslag til Randers Kommuneplan 2017 er der indkommet bemærkninger om, at byggegrunde til boliger syd for Gjerlev ud af Ærteholmvej kunne være attraktive pga. det skånende terræn ned mod Gjerlev Bæk.

Gjerlev er en by på godt 600 indbyggere. I området syd for Tønagervej på vej ind i byen fra nord-øst er der udlagt et større område til boliger (5.04.B.5). En lille del af området er lokalplanlagt.

Det vurderes, at udviklingen af byen ikke vil være af en størrelse, som kan argumentere for to nye boligområder. Derfor er ejeren af den del af område 5.04.B.5, som ikke er lokalplanlagt, blevet kontaktet for at spørge, om der er konkrete planer for udbygning af området. Det er der ikke, og ejeren er indforstået med at området annulleres som boligområde for at give mulighed for ny boligudbygning et andet sted i byen, f.eks. ved Ærteholmvej.

På området ved Ærteholmvej er der en række gældende retningslinjer i Kommuneplan 2017. Området er udpeget til potentiel natur grundet nærheden til Gjerlev Bæk. Potentiel natur er områder, som potentielt kan omdannes til natur, hvis de tages ud af landbrugsdrift. Fordi den er udpeget til potentiel natur, er den også med i Grøn struktur og Grønt Danmarkskort.

Den nye ramme placeres et stykke oppe ad skrænten ned mod åen, så der fortsat er plads omkring bækken til dyre- og planteliv. Den nye ramme er dog stadig i konflikt med udpegningen af potentiel natur. Idet området i dag anvendes som landbrugsjord, vurderes naturindholdet at være lavt, og at et nyt boligområde ikke vil påvirke den nuværende natur.

Den geografiske afgrænsning af retningslinjerne for den potentielle natur justeres, så det ikke overlapper med det nye rammeområde.


Området markeret med sort udgår af udpegningen til potentiel natur. Udpegningen Potentiel natur er skraveret med grønt.

Området er desuden i Kommuneplan 2017 udpeget til et område med særlig landskabelig værdi og uønsket skovrejsning. Disse temaer er ikke direkte i konflikt med en udpegning til boligområde, men der vil ved lokalplanlægning skulle tages stilling til udformning af bebyggelsesplanen i forhold til den særlige landskabelig værdi. Ved en senere revision af kommuneplanen bør geografien på det uønskede skovrejsningsområde tilrettes.

Derudover er området og det meste af Gjerlev by udpeget til Område med særlig drikkevandsinteresser. Der er dog ingen restriktioner i forhold til at udlægge nye boligområder i områder med drikkevandsinteresser.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Langå - Væthvej

Efter ønske i høringsperioden til Forslag til Randers Kommuneplan 2017 overføres Væthvej 8 fra ramme 3.01.R.8 til ramme 3.01.BE.2. Det betyder, at ramme 3.01.R.8 helt annulleres.

Lokalplan 163-L dækker rammeområde 3.01.R.8 og udlægger området til offentlig formål i form af grønt område, der skal friholdes for bebyggelse. Der er dækningsgrave på adressen, og området har tidligere været en del af beredskabet. Beredskabet vurderer, at dette ikke længere er aktuelt.

Før det er muligt at tillade bolig eller erhvervsbyggeri, skal den nuværende lokalplan aflyses. Miljø- og teknikudvalget har besluttet at igangsætte dette den 24. august 2017.

Beredskabskommissionen skal politisk godkende nedlæggelsen af dækningsgravene.

Ændring af rammen i kommuneplanen er første skridt i retning af at kunne anvende grunde til bolig eller erhverv.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Langå - Randersvej

I processen med Forslag til Randers Kommuneplan 2017 blev en tidligere bolig, der nu er en del af et solcelleanlæg, til boligområde. Dette var en fejl, og derfor overføres området til rammen 3.01.T.3. Derved indgår hele matrikel 4r Langå By, Langå som Tekniske anlæg 3.01.T.3.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Mejlby

Mejlby Autoværksted er beliggende i erhvervsrammen 5.05.E.1 i Mejlby. Værkstedet har ansøgt om en udvidelse af bygningerne og området mod vest ind på matr. 1f Mejlby by, Harridslev.

Området ligger fint i forlængelse af de to eksisterende erhvervsområder i Mejlby, som det ses på kort, og rammen udvides derfor.

Rammen er en del af retningslinjerne for lokalcentret for detailhandel i Mejlby. For at sikre, at autoværkstedet også kan fungere som bilforhandler, udvides lokalcentret til at omfatte hele den nye ramme. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret hæves fra 1000 m2 til 1500 m2.

På området, hvor rammen udvides, gælder retningslinjerne for særligt værdifuldt landbrugsområde i Randers Kommuneplan 2017. Retningslinje for værdifulde landbrugsjorde er som følgende:

La. 2 "Der er udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, der så vidt muligt skal forblive i jordbrugsdrift".

Udvidelsen ud i det værdifulde landbrugsjord er en mindre udvidelse, og de særlige landbrugsjorde påvirkes ikke væsentlig. Afgrænsningen af de særligt værdifulde landbrugsområder ændres, så de ikke dækker udvidelsen af ramme den nye 5.05.E.1.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Planlægning og hydrologi
Området, hvor rammen udvides, ligger desuden i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Bunkedal Vandværk (Verdo Vand).

Drikkevandsboringerne til Bunkedal Vandværk ligger ca. 5 kilometer sydøst for område 5.05.E.1. Bunkedal Vandværk henter vand i det primære grundvandsmagasin i kalken. Grundvandet ved Bunkedal Vandværk er reduceret vandtype D.

Nærmeste vandværk til område 5.05.E.1 er Mejlby Vandværk. Vandværkets boringer ligger ca. 600 meter nordøst for område 5.05.E.1. Vandværket henter ligeledes vand fra det primære grundvandsmagasin i kalken, og grundvandet ved Mejlby er også reduceret vandtype.

Grundvandets horisontale strømningsretning i kalken forløber fra nord-nordvest mod syd-sydøst i hele området. På grund af Bunkedal Vandværks store vandindvinding strækker indvindingsoplandet sig meget langt mod nord, og ind i område 5.05.E.1. Til gengæld ligger område 5.05.E.1 nedstrøms Mejlby Vandværk.

På figuren herunder ses profil over indvindingsoplandet for Bunkedal Vandværk. Mejlby Vandværk (boring 59.162) er placeret i et område, hvor kalken er beskyttet af store mægtigheder glacialt ler. Område 5.05.E.1 ligger umiddelbart syd for denne boring (ca. 3500 på x-aksen). Længst mod sydøst er boringerne til Bunkedal Vandværk lokaliseret.


Kort med profil af Bunkedal (forståelsesmodel)

Ifølge statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning for Randers Nord og indvindingsoplande udenfor OSD er arealet for område 5.05.E.1 ikke kortlagt til at være nitratfølsomt eller til at være indsatsområde. Ifølge kortlægningen er grundvandet velbeskyttet mod overfladenære aktiviteter. Dette ses også på profilet, hvor kalken er beskyttet af store mægtigheder glacialt ler syd for Mejlby Vandværk.

Nedenstående kort viser kortlægning af sårbarhed for grundvandet i hele området omkring Bunkedal Vandværk og område 5.05.E.1.

Vurdering

Arealet der ønskes udvidet til erhvervsområde er ca. 3500 m2. Det primære formål med erhvervsområdet er en bilforhandler, hvor der hverken anvendes, fremstilles eller opbevares store mængder kemikalier, der potentielt kan forurene drikkevandsressourcen. Den naturlige grundvandsbeskyttelse er god på lokaliteten. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til vandværksboringer. Dog er der meget stor afstand til Bunkedal Vandværks drikkevandsboringer (ca. 5 kilometer), og arealet er ikke kortlagt til at være sårbart over for overfladenære aktiviteter. Nærmeste vandværker indvinder reduceret grundvand fra kalken. Område 5.05.E.1 ligger nedstrøms nærmeste vandværk.

Det vurderes på denne baggrund, at det ikke er i strid med drikkevandsinteresserne at udvide nuværende industriområde med 3500 m2. Men der skal tages særlige hensyn til drikkevandet ved indretning og håndtering af spildevand.

Særlige hensyn til drikkevandsinteresserne

Der indskrives særlige bestemmelser i rammen vedrørende grundvandsbeskyttelse. Af hensyn til drikkevandsinteresserne må der ikke anvendes, fremstilles eller opbevares store mængder kemikalier, der potentielt kan forurene drikkevandsressourcen. Der må ikke ske nedsivning af vejvand eller vand fra udendørsarealer, hvor der sker erhverv og industri.

Randers - Blommevej

Miljø- og teknikudvalget har den 7. september 2017 indstillet til byrådet, at daghaverne ved Kærmindebadet flyttes til Blommevej ramme 1.07.E.2. Området huser i forvejen "skæve boliger". Da det ikke er hensigtsmæssigt at placere erhverv side om side med boliger, ændres anvendelsen i rammeområdet til offentlige formål.


Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Dronningborg

Matrikel nr. 486at Randers Markjorder, adresse Dronningborg Boulevard 35, Randers NØ er på nuværende tidspunkt udlagt til boligområde i kommuneplanen. Området ændres til offentlige formål med dette kommuneplantillæg, da der er givet anlægsbevilling til at etablere p-pladser til skolen på matriklen.

Det betyder, at en del af 1.02.B.49 ændres til offentligt område og overgår til ramme 1.02.O.8.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Fabers Allé

I 1.02.O.16 er der konkret ønske om at bygge 4 fulde etager vest for Fabers Allé, men rammen giver alene lov til 3,5 etager.

Med bebyggelse i en ½ etage menes udnyttelige tagetager, uanset om etagen faktisk udnyttes eller ej - og uanset at denne i henhold til Bygningsreglementets beregningsregler regnes som en fuld etage. En udnyttelig tagetage er en tagetage med trempelkonstruktion og/eller med en taghældning på mere end 30 grader. Åbne opholdsarealer eller terrasser på bygningens tag regnes som en fuld etage.

Normalt vil der være en arkitektonisk begrundelse for begrænsningen på en halv etage. I området vest for Fabers Allé ses der ingen arkitektonisk grund til, at der ikke skulle kunne planlægges for op til 4 fulde etager i området. Derfor ændres etageantallet til maks. 4 etager vest for Fabers Allé. Højden er desuden nogle steder op til 18,5 meter, og derfor bør den maksimale bygningshøjde også ændres til 19 meter i rammens bestemmelser.

Rammen ændres desuden geografisk, så den følger matrikelgrænsen mod ramme 1.02.R.13, og bebyggelsesprocenten tilpasses den faktiske bebyggelse på 85%.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Glarbjergvej

I høringsperioden for Forslag til Randers Kommuneplan 2017 var der ønske om mulighed for flere etager og højere bebyggelsesprocent for 1.02.BE.14 for at have flere muligheder for at omdanne en tidligere dagligvarebutik på Glarbjergvej til andre formål.

Bebyggelse i de tilstødende områder både syd og nord for området fremstår i dag ikke i mere end 3 etager, men i rammebestemmelserne for området nord for (1.02.B.62) er der mulighed for 4 etager og op til 90 i bebyggelsesprocent.

For at sikre en ensartet planlægning i området og samtidig fastholde muligheden for at etablere det fornødne antal parkeringspladser og opholdsarealer ændres både ramme 1.02.BE.14 og 1.02.B.62.

Der vil fremover være mulighed for maks. 3 etager og en bebyggelsesprocent på maks. 70 for etagebyggeri for både 1.02.B.62 og 1.02.BE.14. I ramme 1.02.BE.14 gives mulighed for etagebyggeri og en bebyggelsesprocent på maks. 40 for anden bebyggelse end etagebyggeri.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Kærsmindeparken

Ramme 1.06.R.4 inddeles i to rammer. Den vestligste, 1.06.R.4 - Grønt område ved Kærsmindeparken, beholder de eksisterende bestemmelser.

Den nye ramme, 1.06.R.4 - Kærsmindeparken, ændrer bestemmelsen for Bebyggelsens omfang fra ”Området skal friholdes for bebyggelse af en hver art” til ”Ingen ny bebyggelse bortset fra mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse” for at der kan opføres mindre bygninger i forbindelse med parken så som træskur, opholdspavillion, toiletbygning eller lignende.


Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Nørrebrogade

I det nordlige område vist på kort er der ønsker om at etablere rækkehuse. Området har i dag en noget varierende bygningsmasse og -højde, og der er i rammebestemmelserne for 1.02.B.33 udelukkende mulighed for åben-lav bebyggelse. Området flyttes derfor til ramme 1.02.B.22, hvor der ligeledes er blandet boligbebyggelse.

1.02.B.22 tilpasses, så der her vil være mulighed for både etagebyggeri, tæt-lav og åben-lav. Der gives mulighed for 4 etager og bebyggelsesprocenten sættes til 85% for etagebebyggelse, 40 for tæt-lav og 30 for åben lav.


Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Væth

Væth er en unik og uspoleret landsby med en originalitet, som ikke ses mange andre steder. Den ligger i et vidtstrakt landskab ovenfor Gudenådalen. Placeringen og forbindelsen med landskabet gør Væth rig på udsigter.

I processen med tilpasning af rammerne i forhold til Landsbyregistreringen i Kommuneplan 2017 blev landsbyafgrænsningen indskænket. Dette skyldes netop byens unikke kvaliteter. I høringsperioden til Forslag til Kommuneplan 2017 ytrede en borger i byen ønske om at byen stadig kunne udvikles. Derfor udvides ramme 3.09.BE.1 med dette kommuneplantillæg, så der gives mulighed for nye udstykninger og nyt byggeri syd for byen, som det ses på kort. Det vurderes, at en udvikling mod syd på det angivne sted er det sted, som giver mindst påvirkning af byen, da der allerede er noget nyere byggeri.

På området, hvor rammen udvides, er der en række gældende retningslinjer i Randers Kommuneplan 2017. Området er delvist udpeget til skovrejsningsområde og særligt værdifuldt landbrugsområde.

Retningslinjerne for skovrejsningsområder er ikke direkte i konflikt med udvidelsen af rammen. Ved en senere revision af kommuneplanen bør skovrejsningsområdet dog tilpasses.

Retningslinje for værdifulde landbrugsjorde er som følgende:

La. 2 "Der er udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, der så vidt muligt skal forblive i jordbrugsdrift".

Udvidelsen ud i det værdifulde landbrugsjord er en mindre udvidelse, og de særlige landbrugsjorde påvirkes ikke væsentligt. Ved dette kommuneplantillæg ændres afgrænsningen af de særligt værdifulde landbrugsområder, så de ikke dækker udvidelsen af ramme 3.09.BE.1.

Derudover er Væth by og området udpeget til Område med særlige drikkevandsinteresser. Der er dog inden restriktioner i forhold til at udlægge nye boligområder i disse områder.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Spentrup

I rammeområde 4.01.B.6 i Spentrup gives med dette tillæg til kommuneplanen mulighed for både åben-lav og tæt-lave boliger, idet området allerede er en blanding af disse. Dette anses som en tilretning af rammebestemmelserne til de faktiske forhold.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Tånum

Efter ønske fra ejer og som en naturlig forlængelse af landsbyen udvides ramme 4.09.BE.1, så den omfatter en større del af matrikel 20a Tånum by, Tånum øst for Højbjergvej 1.

Området ligger i umiddelbar tilknytning til byen og er en mindre udvidelse.

Ændring af ramme 4.09.BE.1 vil resultere i en mindre indskrænkning af ramme 4.00.L.1 samt en mindre udvidelse af lokalcentret for detailhandel og landsbyafgrænsningen for Tånum, så disse følger rammen i kommuneplanen.

En del af Tånum by og hele udvidelsen ligger indenfor kirkebyggelinjen. Det betyder, at der er begrænsninger for højden af byggeriet på 8,5 m. Denne begrænsning findes allerede i rammen 4.09.BE.1, og derfor er en udvidelse af rammen ikke i konflikt med hensynet til kirken.

Området er desuden i Kommuneplan 2017 udpeget til et område med særlig landskabelig værdi. Dette tema er ikke direkte i konflikt med udvidelsen af landsbyen. Det vurderes, at den mindre udvidelse ikke vil påvirke landskabet væsentligt.

Nuværende forhold - beskrevne ændringer markeret med rødt

Generelle rammer til liberalt erhverv

I høringsperioden til Forslag til Randers Kommuneplan 2017 indkom der ønsker om at anvende en konkret bolig til kontorerhverv. Boligen ligger på Borup Vej 1 langs med en af de store indfaldsveje til Randers by.

Som udgangspunkt har man efter byggeloven ret til at lave enkeltmandsvirksomheder i egen bolig, selvom disse ligger i en ramme til kun boliger. Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere egentlige liberale erhverv i boligområder, da det blandt andet kan give en øget trafikmængde og påvirke områdets karakter.

Der tilføjes en generel ramme, som i boligområder giver mulighed for egentlige liberalt erhverv langs med de primære trafikveje i Randers by. Derved muliggøres det blandt andet at anvende Borup Vej 1 til kontorerhverv.

Bevaringsværdige bygninger

Flere bygninger er blevet registreret som bevaringsværdige og bør derfor optages i kommuneplanen. Se listen under "Ændringer med dette tillæg".

Detailhandel

Den 15. juni 2017 trådte den reviderede planlov i kraft. Loven giver nye muligheder for planlægning for butikker, og blandt ændringerne er bl.a. justeringer af de maksimale butiksstørrelser, ophævelse af kravet om 500 m afstand fra enkeltstående butikker til anden detailhandel og en udvidelse af definitionen af særligt pladskrævende varegrupper. Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel og rammer for lokalcentre ændres derfor, så de afspejler de nye muligheder.

For at sikre, at enkeltstående butikker også fremadrettet placeres hensigtsmæssigt og med et fornuftigt kundegrundlag, tilføjes det i retningslinjerne, at der for enkeltstående butikker med et bruttoetageareal over 500 m2 som udgangspunkt skal være minimum 500 meter til andre butiksområder eller andre enkeltstående butikker over 500 m2. Desuden tilføjes det, at enkeltstående butikker med et bruttoetageareal under 500 m2 kan placeres tættere på eksisterende butikker – dog ikke i direkte tilknytning til andre butikker og butiksområder.

Enkeltstående dagligvarebutikker og dagligvarebutikker i lokalcentre må fremadrettet ikke være større end 1.200 m2 inklusiv personalefaciliteter for butikker. Disse har hidtil haft en grænse på 1.000 m2.

For at sikre en hensigtsmæssig placering af større enkeltstående dagligvarebutikker præciseres det, at enkeltstående dagligvarebutikker på over 500 m2 kræver politisk stillingtagen og eventuel udarbejdelse af ny lokalplan.

Det tilføjes til retningslinjerne for særligt pladskrævende varer, at følgende varegrupper regnes for særligt pladskrævende og kan placeres inden for SPV-områder:

  • Tømmer, grus, sten og betonvarer samt byggematerialer
  • Planter og havebrugsvarer
  • Alle former for motorkøretøjer
  • Lystbåde, trailere og campingvogne
  • Møbler, herunder køkkener
  • Udvalgsvarebutikker med varer, der indebærer en sikkerhedsmæssig risiko (f.eks. fyrværkeri, våbenhandel og eksplosiver)

Grønt Danmarkskort

I processen omkring udpegningen af Grønt Danmarkskort er der sket nogle fejl ved kortet. Retningslinjen og redegørelsen lyder som følgende:

"Gd. 1 - Udpegningen af Grønt Danmarkskort ses af kort.

Udpegningen består af sammenkobling af Natura2000, eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, eksisterende og potentielle naturområder samt grønne kiler ved Randers by.

Ved udpegningen af Grønt Danmarkskort er statens biodiversitetskort benyttet således, at områder med høj score dvs. høj biodiversitet såvidt muligt er udpeget i sammenhæng med økologiske forbindelseslinjer og potentielle økologiske forbindelseslinjer. Grønt Danmarkskort er desuden sammenfaldende med lavbundskortet og mulige vådområder, da lavbundsarealer oftest er udpeget som økologiske forbindelseslinjer eller potentielle økologiske forbindelseslinjer.

Forventningen til udpegningen er, at den vil kunne anvendes ved ansøgning om tilskud i statslige eller EU-fonde, såsom LIFE-programmet. "

I redegørelsen står der skrevet, at kortet består af:

  • Natura2000,
  • eksisterende og potentielle økologiske forbindelser,
  • eksisterende og potentielle naturområder samt
  • grønne kiler ved Randers by

Ved en fejl er lavbundsarealer i den geografiske visning af kortet også blevet en del af Grønt Danmarkskort. Dette fjernes ved dette kommuneplantillæg, da det aldrig har været hensigten og heller ikke er beskrevet i redegørelsen.

Formålet med de grønne kiler i Randers Kommuneplan 2013 var at have en form for bælte, som ikke skulle bebygges, omkring Randers by. De var en del af udpegningen for den grønne struktur. I revisionen af det åbne land, blev de grønne kiler konverteret til overgangszonen mellem by og land, som består af bynær natur og bynær skov. Udpegningen skal kunne justeres i forbindelse med ny byvækst, men har til formål at sikre, at der altid er åbent land omkring Randers by og mellem de forskellige bysamfund.

Det er en fejl, at de grønne kiler eller overgangszonen er en del af Grønt Danmarkskort, da der derved ikke gives mulighed for justeringer i forbindelse med ny byvækst. De fjernes derfor med dette kommuneplantillæg fra Grønt Danmarkskort.