Baggrund og formål

Med Tillæg 54 udlægges et nyt rammeområde til tekniske formål - solenergianlæg (solcellepark). Arealet anvendes i dag som opdyrket landbrugsjord.

Tillæg 54 udarbejdes på baggrund af et ønske om at øge produktionen af vedvarende energi ved at give mulighed for etablering af en solcellepark ved Ilshøj. Planlægningen tager udgangspunkt i en konkret projektansøgning.

Området dækker et areal på i alt ca. 55 ha.

Der er gennemført en 6 ugers Fordebat. Der er indkommet 3 høringssvar, som bl.a. har givet input vedrørende: Ønske om anden placering, arealanvendelse, natur, genskin og støj.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til specifikke ændringer i planlægningen.