Redegørelse

Eksisterende rammeområde 1.03.C.1

Området er i Kommuneplanen 2017 omfattet af rammeområde 1.03.C.1, som er udlagt til centerformål.

Den eksisterende ramme 1.03.C.1 indskrænkes geografisk, og kaldes herefter for 1.03.C.1(T46). Rammeområde 1.03.C1(T46) fastlægger anvendelsen til offentlige formål, parkeringsanlæg, butikker, kontor- og serviceerhverv. Rammens bestemmelser afspejler de eksisterende forhold i området, og ændres derfor ikke.

I den vestlige del af området udlægges en ny ramme 1.03.R.10(T46), som giver mulighed for at etablere et rekreativt område.

Rammeområde 1.03.R.10(T46) fastlægger anvendelsen til større rekreativt område.

Således afgrænses de nye rammer efter Tillæg 46

De samlede bestemmelser for rammer, der vedtages eller aflyses med planen, kan ses til sidst i tillægget.

Produktionserhverv

Randers kommune har ikke fastlagt retningslinjer med udpegning af beliggenheden af erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, og tilhørende konsekvensområder. Tillæg 46 og Lokalplan 708 omfatter to rammeområder til hhv. centerformål og rekreativt område. Det forventes ikke, at dette område vil indgå i en fremtidig planlægning for områder forbeholdt produktionsvirksomheder. Planen vurderes dermed ikke at få betydning for implementeringen af planlovens bestemmelser om produktionsvirksomheder.

Natura 2000-områder og bilag IV-arter

Der er en afstand på ca. 6,2 km til nærmeste Natura 2000-område, nr. 229, Bjerre Skov og Haslund Skov. Både ud fra afstanden og karakteren af Tillæg 46, vurderes det hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, at få negativ effekt på de arter eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpejet til at beskytte.

Der er ingen Ramsar-områder i nærheden.

Der er ikke fundet bilag IV-arter i området, og området har ikke karakter af at være et særligt levested for bilag IV-arter.

Kystnærhedszonen

Området ligger indenfor kystnærhedszonen, men er omkranset af eksisterende by. Planen vurderes derfor ikke at have væsentlig indvirkning på kystlandskabet.

Detailhandel

Kommuneplan 2017 giver mulighed for, at der kan etableres i alt 2.500 m² butikker til dagligvarehandel og udvalgsvarehandel inkl. eksisterende butikker.

Der ændres ikke på retningslinjerne for detailhandel i Tillæg 46.

Lokalplan 708 indeholder bestemmelser for, hvor der kan placeres detailhandel indenfor området.