Rammer for lokalplanlægning / Generelle rammer / Veje og parkering

Veje og parkering

 

Bilparkering

Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboere, ansatte, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. ved bebyggelsen.

Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning skal der etableres parkering på egen grund eller som en del af fællesarealer enten på terræn eller i konstruktion som f.eks. parkeringshus eller kælder. Parkeringsbehovet fastsættes konkret i forbindelse med lokalplanlægning på baggrund af nedenstående parkeringsnorm.

Parkeringspladser skal udlægges i henhold til nedenstående parkeringsnorm, der er opdelt i tre zoner: Randers midtby, øvrige Randers by samt de øvrige områder.

  Randers midtby* Øvrige Randers by Øvrige Randers Kommune
Boliger      
Åben-lav 1,5 pr. bolig 2 pr. bolig 2 pr. bolig
Tæt-lav 1 pr. bolig 1,5 pr. bolig 1,5 pr. bolig
Etageboliger 1 pr. bolig 1 pr. bolig 1,5 pr. bolig
Ungdomsboliger, kollegier, klubværelser og lign. 0,25 pr. bolig 0,5 pr. bolig 1 pr. bolig
Plejehjem, døgninstitutioner og ældreboliger 0,25 pr. bolig 0,5 pr. bolig 1 pr. bolig
Erhverv      
Dagligvarebutikker 1 pr. 30 m2 1 pr. 30 m2 1 pr. 30 m2
Udvalgsvarebutikker 1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2
Særlig pladskrævende butikker   1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2
Kontorer 1 pr. 60 m2 1 pr. 60 m2 1 pr. 60 m2
Lagervirksomhed 1 pr. 200 m2 1 pr. 200 m2 1 pr. 200 m2
Fremstillingsvirksomhed 1 pr. 100 m2 1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2
Hoteller 0,5 pr. værelse 1 pr. værelse 1 pr. værelse
Restauranter og lign. 1 pr. 10 siddepladser 1 pr. 8 siddepladser 1 pr. 8 siddepladser
Andet      
Skoler og andre uddannelsesinstitutioner for børn 1 pr. 150 m2 1 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Skoler og andre uddannelsesinstitutioner for voksen- og videregående uddannelser 1 pr. 100 m2 1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2
Daginstitutioner 1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2
Kultur, teater, biografer, koncertsale, sportsanlæg mv. 1 pr. 12 siddepladser 1 pr. 6 siddepladser 1 pr. 6 siddepladser
Idrætshaller 1 pr. 25 m2 1 pr. 25 m2 1 pr. 25 m2

 *Se afgrænsning af midtbyen i forhold til parkeringsnormen her.

Dobbeltudnyttelse

I byområder med blandede funktioner kan det ved større projekter være muligt at nedjustere parkeringsnormen, hvis det konkret kan påvises, at der kan ske dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne inden for projektets areal. Dobbeltudnyttelse af parkeringspladser kan maksimalt give anledning til følgende reduktioner:

  • Bolig og erhverv 30%
  • Bolig og butikker 10%
  • Butikker og erhverv 20%

Nedjustering af parkeringsnormen kan kun ske, hvis bygherre ved en konkret kortlægning og optælling af brugen af parkeringsfaciliteter kan påvise, at der er et reelt parkeringsoverskud i nærområdet. De forudsætninger og aftaler, der ligger til grund for at fastsætte et parkeringskrav, der afviger fra parkeringsnormen, eksempelvis aftaler om dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, skal tinglyses på de relevante ejendomme. Kravet om tinglysning gælder også hvis parkeringsnormen opfyldes ved at etablere parkering på en anden matrikel i nærområdet. 

Cykelparkering

Der skal udlægges de nødvendige arealer til cykelparkering, som udgangspunkt ud fra parkeringsnormen som ses i tabel. Hvor særlige forhold taler for, at der kan ske dobbeltudnyttelse med andre funktioner i nærområdet, kan normen fraviges.

Cykelparkering skal placeres i forbindelse med hovedindgang eller som samlede, let tilgængelige arealer i tilknytning til primær cykeladgang eller lignende.

  Randers midtby* Øvrige Randers by Øvrige Randers Kommune
Boliger      
Bolig (åben-lav og tæt-lav) Udenomsarealer til bl.a. cykler Udenomsarealer til bl.a. cykler Udenomsarealer til bl.a. cykler
Etageboliger 2. pr. bolig 2. pr. bolig 2. pr. bolig
Ungdomsboliger, kollegier, klubværelser og lign. 2. pr. bolig 1. pr. bolig 1. pr. bolig
Erhverv      
Kontor 3 pr. 100 m2 2 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Liberale erhverv 3 pr. 100 m2 2 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Fabriks-, lager- og værkstedsbygning 2 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 3 pr. 100 m2 2 pr. 100 m2 2 pr. 100 m2
Butikscentre og handelsgader      
Restaurant 3 pr. 100 m2 2 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Fitness centre 3 pr. 100 m2 2 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Andet      
Daginstitutioner 1 pr. 3 normerede pladser 1 pr. 5 normerede pladser 1 pr. 5 normerede pladser
Folkeskoler 75 pr. 100 elever 75 pr. 100 elever 75 pr. 100 elever

Ungdomsuddannelser, voksen og videregående uddannelser

75 pr. 100 elever 75 pr. 100 elever 50 pr. 100 elever
Teatre, biografer o.l. 4. pr 10 siddepladser/gæster 3. pr 10 siddepladser/gæster 2. pr 10 siddepladser/gæster
Idrætshaller 6 pr. 100 m2 4 pr. 100 m2 4 pr. 100 m2

 

Handicapparkeringspladser

For hver 25 p-plads skal der være 1 til 2 handicapparkeringspladser. Kravet gælder ikke for åben-lav bebyggelse, enkeltstående dobbelthuse og sommerhuse i sommerhusområder.

Stier

Ved lokalplanlægning for byområder skal det sikres, at områdets vej- og stisystem planlægges, så der sker tilslutning til det eksisterende stinet og der skabes god forbindelse til stier i tilgrænsende områder.

Se desuden retningslinjerne i afsnittet om Stier og ruter.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk