Rammer for lokalplanlægning / Definitioner og ordforklaring / Begrebsdefinitioner

Begrebsdefinitioner

Ved at trykke på nedenstående ord, ses en vejledning til hvordan ordet skal forstås.

Miljøklasser

Anvendelsen af de enkelte erhvervsområder præciseres ved miljøklasser og er angivet i de specifikke rammer. For at forebygge miljøkonflikter inddeles erhverv i syv miljøklasser, som lægges til grund for placeringen af erhvervsvirksomheder. Miljøklasserne fremgår af nedenstående tabel.

Miljøklasserne er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning på omgivelserne i forhold til, hvor meget virksomheden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser, støv og trafik. Afstandskravene er vejledende, og udbedrende miljøforanstaltninger som fx støjvolde kan mindske afstandskravet.

Miljøklasse Beskrivelse Eksempler Afstand til miljøfølsom anvendelse
1 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad og således kan integreres med boliger eller placeres i områder med boliger. Der tillades ikke boliger i nye erhvervsområder. Liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik.

Ikke nødvendig.

2 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ringe grad og som kan placeres i områder med boliger. Bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier. Bør mindst være 20 m.
3 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i mindre grad. Kan placeres i randzonen i erhvervsområder. Håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Bør mindst være 50 m.
4 Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Levnedsmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder. Bør mindst være 100 m.
5 Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Maskin- og betonfabrikker, farve- og lakvirksomheder. Bør mindst være 150 m.
6 Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder, så den ønskede afstand kan sikres. Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker og jernstøberier. Bør mindst være 300 m.
7 Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder særligt indrettet til denne type virksomheder. Medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Bør mindst være 500 m.

 

Miljøfølsom anvendelse

Miljøfølsom anvendelse er f.eks. boliger, institutioner, hoteller, rekreative områder, kolonihaveområder og lignende.

Bygningshøjde

Angiver bebyggelsens maksimale bygningshøjde målt fra naturligt terræn eller fra et nærmere fastlagt niveauplan ved skrånende terræn.

Bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten er fastsat i de specifikke rammer og er tilpasset de konkrete områdes karakter og tæthed, hvorfor bebyggelsesprocenten kan være højere end de generelle byggeretter i bygningsreglementet.

Bebyggelsesprocenten beregnes ud fra reglerne i bygningsreglementet som det samlede etageareals procentvise andel af den enkelte matrikel. I forbindelse med lokalplanlægning kan en højere bebyggelsesprocent tillades for den enkelte grund, så længe områdets samlede bebyggelsesprocent ikke overstiger den, der er angivet i kommuneplanen.

Henvisning i boks til Bygningsreglementet ses af boks.

Etageantal

Til etageantallet medregnes kældre, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, samt kældre, der ved terrænspring har mindst én frilagt facadeside og derved fremstår som en fuld etage.

Hvor terrænforhold og særlige bygningsmæssige forhold giver mulighed for det, kan bebyggelse i én etage fremstå i 2 etager mod lavest liggende terræn. Den ekstra etage fremkommer ved helt eller delvist frilagt kælder på mindst en facadeside.

Med bebyggelse i 1½ etage menes udnyttelige tagetager, uanset om etagen faktisk udnyttes eller ej - og uanset at denne i henhold Bygningsreglementets beregningsregler regnes som en fuld etage. En udnyttelig tagetage er en tagetage med trempelkonstruktion og/eller med en taghældning på mere end 30 grader. Åbne opholdsarealer eller terrasser på bygningens tag regnes som en fuld etage.

Fri- og opholdsarealer

Alle de arealer, der ikke er bebyggede kaldes friarealer. Friarealerne danner rammen om bebyggelsen og sikrer sammenhængen med den omgivende grønne struktur og landskab. Friarealerne kan give lys og luft mellem bebyggelsen og bruges ofte til veje, parkering, beplantning og opholdsarealer.

Opholdsarealer er områder, der ved placering og indretning giver gode muligheder for at tage ophold. Gode opholdsarealer er ofte skærmet for vind og indrettet med sidde- og aktivitetsmuligheder. Fælles opholdsarealer skal placeres i umiddelbar nærhed af de boliger eller erhverv de hører til og være lette at komme til. I de generelle rammer angives, hvilke opholdsarealer, der skal sikres i forbindelse med nybyggeri og planlægning. Områderne betragtes som støjfølsom anvendelse. 

Zoneforhold

Danmark er inddelt i tre zoner: Byzone, landzone og sommerhusområde. Mens landzonen i vid udstrækning er forbeholdt landbrugs- og skoverhverv og skal friholdes for egentlig byudvikling, er der i byzone og sommerhusområde en egentlig byggeret, jf. byggeloven. Byggeretten defineres af enten lokalplan eller af bygningsreglementet. Arealer kan kun overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde ved lokalplanlægning. Tilbageførsel til landzone kan ske ved ophævelse af lokalplan.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk