Rammer for lokalplanlægning / Definitioner og ordforklaring / Anvendelser

Anvendelser

Kommuneplanens rammer angiver, hvilken anvendelse, der kan være i hvert enkelt rammeområde. Herunder kan du læse mere om, hvordan anvendelserne forstås og hvilke konkrete funktioner de forskellige anvendelser dækker over.

Blandet bolig og erhverv

I områder til blandet bolig og erhverv kan der både etableres boliger samt lettere erhverv, der ikke medfører gener i forhold til boliger, dvs. der svarer til miljøklasse 1-3. Der kan også placeres institutioner og anlæg til områdets forsyning. Desuden kan der etableres kultur og fritidsformål og i nogle tilfælde butikker.


 

Boliger

Der skelnes mellem følgende boligtyper:

  • Åben-lav: Fritliggende boliger (parcelhuse)
  • Tæt-lav: Sammenbyggede boliger rækkehuse, kædehuse, gårdhavehuse, dobbelthuse og lignende med lodrette lejlighedsskel.
  • Etageboliger: Huse i mindst 2 etager. Boligerne er i form af lejligheder med vandrette lejlighedsskel, dvs. at man normalt har en overbo og/eller underbo.
  • Penthouse: Øverste etage i en bygning, hvis areal er mindre end den underliggende etage og med terrasse på restarealet.

Der skelnes i de forskellige boligtyper ikke mellem ejerformen (ejerbolig, andelsbolig eller lejebolig). Med bolig forstås både familieboliger, ungdoms- og ældreboliger samt bofællesskaber, kollektiver, kollegier mv., der anvendes som helårsbeboelse.

Der kan i boligområder etableres boliger. Efter en konkret vurdering kan der desuden etableres daginstitutioner til områdets forsyning samt ikke generende erhverv, der underordner sig områdets boligkarakter. Fællesanlæg som regnvandsbassin og transformerstation vil ligeledes kunne placeres i et boligområde.

 

Butikker

Der skelnes mellem dagligvarebutikker (f.eks. købmand eller supermarked) og udvalgsvarebutikker. (f.eks. urmager, tøjbutikker, isenkræmmer eller skobutik)

Rammer, hvor der kan placeres butikker er som udgangspunkt centerområder eller blandet bolig og erhvervsområder. Butikker til særlige pladskrævende varegrupper placeres i erhvervsområder. Områder til butikker samt butiksstørrelser er reguleret i kommuneplanens retningslinje for detailhandel efter særlige regler i Planloven. Rummeligheden i de enkelte rammeområder er beskrevet i de specifikke rammer.

Centerområde

Centerområder er tilegnet en bred vifte af bymæssige funktioner som f.eks. butikker, restauranter, klinikker, kontorer og service, kulturelle- og offentlige formål samt boliger.

Erhverv

Erhverv opdeles i følgende kategorier:

  • Serviceerhverv: Kan både være offentlig eller privat, men har det til fælles, at de ikke producerer varer men ydelser. Der kan skelnes mellem:
  • Liberale erhverv: Virksomheder hvor kunderne kan gå ind fra gaden som eksempelvis klinikker, advokat, ejendomsmægler og lignende.
  • Kontorerhverv: Virksomheder med begrænset fysisk kundekontakt som eksempelvis administration eller revisor.
  • Lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed: Eksempelvis håndværksvirksomheder, autolakering, mindre oplag og lignende.
  • Produktionsvirksomhed: Virksomheder, der producerer en fysisk vare som f.eks. byggematerialer, fødevarer eller legetøj.
  • Transporttunge erhverv: Vognmandsvirksomhed, lagerhotel, logistikcentre og lignende.

For alle rammeområderne, der er udlagt til erhverv, er der, for at imødegå eventuelle miljøkonflikter, angivet hvilke virksomhedstyper, der kan tillades, udtrykt ved miljøklasser. Nogle erhvervsområder er forbeholdt de tunge erhverv, der påvirker nærmiljøet væsentligt, mens andre områder tillader lettere erhverv.

Der kan som udgangspunkt ikke etableres boliger, institutioner og offentlige formål i erhvervsområderne.

Kultur og fritidsformål

Faciliteter til kultur- og fritidsformål er eksempelvis lege- og aktivitetspladser, boldbaner, forsamlingshuse, øvelokaler mv.

 

Landområde

Bynære landbrugsarealer eller grønne arealer med særlige rekreative interesser på grund af nærheden til byen. Arealerne skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og der skal sikres gode adgangsforhold fra byen og ud i det åbne land. Det er ikke intentionen med L-rammer, at de skal danne grundlag for lokalplanlægning.

Offentlige formål

Offentlige formål er som udgangspunkt funktioner, der varetages af offentlige myndigheder, f.eks. skoler, offentlig administration, sygehuse og lignende. Det vil også kunne være formål, der varetages af private, der varetager de samme opgaver som myndigheden, eksempelvis private skoler, daginstitutioner, kirker eller sundhedshuse.

Rekreativt område

De rekreative områder er ofte grønne områder, der er indrettet til ophold og fritidsaktiviteter eller områder som benyttes som buffer i mellem bolig og erhverv. Det kan eksempelvis være:

  • Byparker og grønne områder
  • Boldbaner
  • Kolonihaver
  • Større kirkegårde i bymæssige omgivelser
  • Forter som var landsbyens fællesarealer

Sommerhusområde

I sommerhusområderne kan kun opføres sommerhuse samt dertilhørende fælles faciliteter.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg dækker over en række anlæg til kollektiv forsyning som eksempelvis:

  • Kraftvarmeanlæg
  • Trafikanlæg
  • Renseanlæg
  • Vindmøller og solcelleanlæg
  • Spulefelter

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk