Mål og retningslinjer / Vej og trafik / Veje

Veje

Byrådet vil:

Arbejde for en østlig forbindelse via fjorden mellem Assentoft/Romalt og Tjærby/Vestrup.

Arbejde for en eller to nye forbindelser over å og/eller fjorden i Randers by som et led i projektet Byen til vandet.

Arbejde for hurtige og effektive veje til og fra kommunen og stor tilgængelighed til Randers midtby fra hele kommunen.

Retningslinjer:

Ve. 1

Der reserveres arealer til anlæg af de på kort angivne nye veje, forlægninger og større udvidelser.

Redegørelse

Byrådet vedtog i 2008 en Infrastrukturplan. Planen indeholder en oversigt over de veje, der skal anlægges eller udbygges i perioden frem til 2035. De prioriterede veje ses af kort og infrastrukturplanen ses som link i boks. De statslige veje indgår i planlægningen.

Ved kommuneplan 2017 er vejreservationerne over fjorden revideret i forbindelse med projektet ”Byen til vandet”. Projektet ”Byen til vandet” arbejder med Randers bys tilknytning til vandet og de fremtidige udviklingspotentialer. Helt centralt i dette projekt er planlægningen for de fremtidige forbindelser over fjorden og/eller åen. Se mere om projektet ved linket i boks.

Ved fremtidig etablering af Klimabroen, som er en del af Byen til Vandet, vil der skulle udarbejdes VVM og lokalplan for vejforbindelsen. I den forbindelse vil en vurdering af påvirkningen af naturområder og bilag 4 arter indgå.

I flere mindre byer er der meget gennemkørende trafik, også med meget tung trafik. For at begrænse den gennemkørende trafik i de mindre byer og sikre lokale bymiljøer, er der reserveret areal til omfartsveje omkring Langå, Spentrup, Asferg og Havndal.

I Langå drejer det sig om én omfartsvej øst om byen og én nordvest om byen. Der reserveres ligeledes arealer til en forlængelse af Væthvej, så denne føres direkte til Hammelvej, hvorved Jebjerg helt fredes for gennemkørende trafik. I Asferg og Havndal er der reserveret arealer til omfartsveje, der skal lede gennemkørende og tung trafik udenom byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk