Mål og retningslinjer / Tekniske anlæg / Spildevand og kloakering

Spildevand og kloakering

Byrådet vil:

Sikre, at der ikke opstår unødig lugt-, støj- eller andre forureningsgener mellem renseanlæg og forureningsfølsomme arealer.

Vil at regnvandet i højere grad inkluderes som aktiv del af løsningen af områdets rekreative rum, så vandet bliver en positiv ressource frem for en udgift.

Retningslinjer:

Sp. 1

I nye byområder og når kloaknettet skal renoveres, tages hensyn til forventninger om vandstandsstigninger og ekstremregn. Derudover skal valget af kloakeringsform bidrage til mindst mulig påvirkning af vandløb, søer, havområder og grundvand.

Redegørelse

Byrådet vil at valget af kloakeringsform i nye byområder skal bidrage til mindst mulig påvirkning af vandløb, søer, havområder og grundvand.

Det kan være ved:

  • Separat kloakering og lokale renseforanstaltninger for overfladevand, f.eks. forsinkelsesbassiner udformet som vådbassiner.
  • Nedsivning af regnvand lokalt i områderne, såfremt det ikke giver risiko for forurening af grundvandet.
  • Andre former for lokal afledning af regnvand.

I nye byområder og når kloaknettet renoveres, tages hensyn til forventninger om vandstandsstigninger og ekstremregn, både i dimensioneringen af anlæggene og ved placering af bebyggelsen i terrænet.

Men Byrådet vil også i højere grad bruge vandet som en del af byens rum. Når der planlægges nye boligområder, skal behandlingen af regnvand tænkes ind fra begyndelsen og bruges til at skabe rekreative værdier, hvor det giver mening.

Sp. 2

Ved etablering og udvidelse af renseanlæg eller arealer til forureningsfølsom arealanvendelse, skal der sikres en sådan indbyrdes afstand, at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre forureningsgener.

Redegørelse

Behovet for etablering og udvidelse af renseanlæg fastlægges i Randers Kommunes Spildevandsplan. Spildevandsplanen revideres løbende og et link til planen ses i boks.

Randers Kommune og Randers Spildevand A/S arbejder mod en centralisering af spildevandsrensningen i kommunen. Mindre renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes til større, velfungerende renseanlæg.

Centraliseringen vil ske over en længere årrække og i takt med ændring af fælleskloakerede områder til separatkloakerede områder.

Miljøstyrelsen har et vejledende krav til afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsomme arealer på 100 meter. Det vil under normale forhold forhindre lugtgener. Men der er flere forhold, som har betydning for den konkrete vurdering. Det kan f.eks. være renseanlæggets type og størrelse eller den konkrete anvendelse af naboarealet. Derfor er er der i kommuneplanen fastlagt en buffer på 500 m til de 3 største renseanlæg. Ved planlægning af forureningsfølsomme anvendelser indenfor 500 m bufferen skal det vurderes om der kan opstå fremtidige forureningsgener f.eks. i form af luft og støjgener.

Eksisterende og nye renseanlæg bør indrettes og drives, så de giver mindst mulig påvirkning af omgivelserne. Retningslinjen gælder ikke for anlæg til enkeltejendomme.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk