Mål og retningslinjer / Støj og miljø / Støjhensyn

Støjhensyn

Byrådet vil:

Arbejde for, at begrænse trafikstøj i boligområder.

Arbejde for, at skabe rekreative områder i byen, der ikke er påvirkede af støj.

Se desuden også krav til støj under de generelle rammer.

Retningslinjer

St. 1

Støjbelastede arealer kan ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener.

Redegørelse

Støjbelastede områder er områder, hvor skydebaner, motorbaner, vindmøller eller flyvepladser larmer så meget, at der er en mulig konflikt med støjfølsomme anvendelser. Støjbelastede arealer kan også være områder, der må forventes, at blive belastet med støj fra aktiviteter, der kan placeres i områder i nærheden.

Områder til støjfølsomme formål er f.eks. boligområder, feriebyer, campingpladser, hoteller, kolonihaver, sommerhusbebyggelser og rekreative områder. Rekreative områder kan undtages, hvis de på grund af deres anvendelse ikke vurderes at være støjfølsomme, f.eks. støjende fritidsanlæg eller rekreative buffer områder mellem erhverv og bolig.

Retningslinjens formål er at undgå, at arealer, der er belastet af støj, overgår til støjfølsomme formål. Dette skal sikres i kommuneplanens rammebestemmelser og i forbindelse med enkelttilladelser efter planlovens landzonebestemmelser og byggeloven.

Hvis det er muligt ved afskærmning eller støjdæmpning, at opnå at overholde de vejledende krav til udendørs støjniveau, inden arealerne tages i brug, kan støjbelastede områder anvendes til støjfølsomme formål.

Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner for arealer, der er belastet af støj, skal der fremlægges dokumentation for, eller beregninger der sandsynliggør, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes.

Link til Miljøministeriets side om støj ses i boks.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk