Mål og retningslinjer / Kulturarv / Kulturmiljøer

Kulturmiljøer

Byrådet vil:

Sikre at særligt værdifulde kulturmiljøer registreres, afgrænses og bevares.

Værne om den lokale kulturarv i byer og landsbyer, der giver særpræg og historisk identitet, og er et vigtigt udgangspunkt for udvikling af de enkelte bysamfund.

Sikre at der i planlægningen tages hensyn til kulturarvsarealer, herunder arkæologiske fund i de udpegede kulturarvsarealer.

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø er almindeligvis en helhed af bebyggelse og areal med tilhørende kulturhistorisk værdifuldt indhold. Et kulturmiljø kan ligge i by, forstad, stationsby, landsby eller være bygningsmæssige sammenhænge med tilknytning til kulturhistoriske spor i det åbne land.Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø er almindeligvis en helhed af bebyggelse og areal med tilhørende kulturhistoriske værdifuldt indhold. Et kulturmiljø kan ligge i by, forstad, stationsby, landsby eller være bygningsmæssige sammenhænge med tilknytning til kulturhistoriske spor i det åbne land.

Retningslinjer:

Ku. 1

Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer (se kort) skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor som udgangspunkt ikke opføres byggeri, etableres anlæg eller foretages andre indgreb, der ødelægger eller i væsentlig grad forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

Redegørelse

Randers Kommune vil bevare væsentlige og repræsentative kulturmiljøer for eftertiden. Byggeri, anlæg og ændret anvendelse må ikke forringe kulturmiljøerne eller oplevelsen af dem. Det betyder ikke, at områderne skal holdes fast i en statisk tilstand. Det betyder, at fremtidig anvendelse og ny bebyggelse skal tilpasses de kulturhistoriske interesser og værdier.

Beskrivelser af kulturmiljøerne i Randers Kommune kan læses i kulturmiljøredegørelsen.

Randers Kommune har desuden gennemført en landsbyregistrering i 2011 der giver et fint indblik i kommunes forskellige landsbyer og bysamfund udenfor Randers by.  Her beskrives de store værdier og potentialer som Randers Kommune er så rig på; kulturhistorie, landsbyfællesskaber, og naturværdier.

Landsbyregistreringen skal ses som et inspirations- og oplysningsmateriale til både beboerne i det enkelte bysamfund og til Randers Kommune som helhed.

I landsbyregistreringen indgår desuden en screening for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer som har dannet grundlag for SAVE-registreringen i landsbyerne i Randers Kommune.

Ku. 2

Inden for områder udpeget som kulturarvsarealer (se kort) skal der ved planlægning af byggeri, anlæg og andre indgreb tages hensyn til mulige forekomster af arkæologisk følsomme levn.

Redegørelse

Foruden synlige fortidsminder er der kulturspor, såsom bopladser og gravhøje, der ikke umiddelbart er synlige i terrænet og kan være truet af byggeri og landbrugsdrift. Staten og Kulturhistorisk Museum har udpeget kulturarvsarealer, hvor der er vished eller formodning om værdifulde, men skjulte, fortidsminder. Det er vigtigt at vide, da det betyder at der muligvis skal laves en arkæologisk udgravning inden nyt byggeri eller nye anlæg i disse områder.

I områder, hvor Randers Kommune ved, at sandsynligheden for større arkæologiske fund er stor, vil kommunen derfor være særlig opmærksom, når der skal etableres nye anlæg.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk