Mål og retningslinjer / Erhverv / Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Byrådet vil:

Placere energiproducerende og energiforbrugende virksomheder, hvor de kan tilsluttes til fjernvarme eller naturgasnet.

Minimere risikoen for skade på personer, ejendom og miljøet ved uheld på risikovirksomheder.

Der er en række virksomheder, hvor der enten er behov for en bestemt placering eller hvor hensynet til miljøet eller omgivelserne kræver en særlig beliggenhed.

Se desuden de generelle rammer for risikovirksomheder.

Retningslinjer:

Vi.1

Nye særligt energiproducerende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres, hvor overskudsvarmen kan udnyttes i eksisterende eller planlagt fjernvarmenet.

Redegørelse

Når der planlægges for særligt energiforbrugende virksomheder, lægger Byrådet vægt på optimal samfundsøkonomisk lokalisering og udnyttelse. Nye særligt energiproducerende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres, hvor overskudsvarmen kan udnyttes i de eksisterende eller planlagte fjernvarmeområder. De planlagte fjernvarmeområder ses af kort.

Vi. 2

Nye, særligt energiforbrugende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres, hvor de kan tilsluttes nuværende eller planlagte fjernvarme- eller naturgasnet.

Redegørelse

Når der planlægges for særligt energiforbrugende virksomheder, lægger Byrådet vægt på optimal samfundsøkonomisk lokalisering og udnyttelse. Nye særligt energiforbrugende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres, så de har nemt adgang til nuværende eller planlagte fjernvarme- eller naturgasnet. Fjernvarme- og naturgasnet ses af kort.

Vi. 3

Indenfor planlægningszonen for risikovirksomheder, må der ikke planlægges for aktiviteter som medfører større forsamlinger af mennesker. Risikoanlæg ses på kort.

Redegørelse

Inden for risikovirksomheders planlægningszone må der ikke planlægges for:

  • offentlige formål og rekreative områder, som på grund af deres karakter er af særlig interesse eller særlig følsomme.
  • boligområder, hoteller, vandrehjem.
  • bygninger, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftmæssige forskrifter.
  • bygninger og områder, som er svært evakuerbare.
  • større veje og andre trans­portanlæg.

Afstandskravet vil afhænge af en konkret vurdering. Vurderingen tager bl.a. højde for virksomhedens beredskabsplaner. Der kan være fastlagt sikkerhedszoner ud fra risiko for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige stoffer m.v.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

LÆS MERE

Erhvervspolitik

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk