Mål og retningslinjer / Detailhandel / Bymidte Centerbyerne

Bymidte Centerbyerne

Centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup fastholdes som vigtige byer i et stort opland.

Her vil der i bymidterne være centerområder med offentlig og privat service samt muligheder for placering af detailhandel i form af både dagligvarehandel og udvalgsvarehandel.

Retningslinjer:

Cb. 1

Bymidten i centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup skal fungere som det primære indkøbssted for det lokale opland. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og restrummeligheden i bymidterne i centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup fremgår af Tabel.

Redegørelse

I centerbyernes bymidter bør butiksstørrelser være tilpasset byernes størrelse og opland. Derfor har byrådet valgt at begrænse størrelserne på de enkelte butikker. Planloven giver mulighed for butikker op til 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

Langå Bymidte

Udenfor Randers by, er Langå den by, der har den mest bredtfav­nende bymidte. Bymidten i Langå indeholder flere dagligvarebutik­ker, udvalgsvarebutikker samt både offentlige og private servicefunk­tioner. Bymidten er koncentreret omkring den centrale handelsgade, Bredgade, der strækker sig fra Kulturhuset i nord til stationen i syd.

Der er i dag (år 2016) 3.406 m2 detailhandel i Langå, og med en restrum­melighed på 3.094 m2, giver det et samlet bruttoetageareal til bu­tiksformål på 6.500 m2.

Assentoft Bymidte

I forlængelse af den løbende udbygning af Assentoft særligt mod øst samt den gradvise sammenbygning med og byudvikling i Drastrup er der behov for at forskyde området eller udvide området til detailhandel mod øst. Derfor er bymidten udvidet mod øst, men det samlede etageareal til butikker på maks. 9000 m2 er fastholdt. Det vil sige, at der i 2016 er en restrummelighed på 6.390 m2.

Spentrup Bymidte

Detailhandelen i Spentrup er koncentreret i den østlige ende af byen, hvor der er to dagligvarebutikker. Der er god trafikal forbindelse.

Det samlede etageareal til butiksformål er på 5.000 m2, der giver en restrummelighed i 2016 på 2.140 m2. Dette sikrer muligheden for en ny dagligvarebutik og rummelighed til flere mindre udvalgsvarebutikker.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk