Mål og retningslinjer / Byudvikling

Byudvikling

Byrådet vil:

Nå 100.000 indbyggere.

Lokalisere byudviklingen i byerne.

Arbejde for bæredygtig byudvikling.

Have plads til erhverv og bosætning i hele kommunen.

At kommunens byudviklingsområder skal under ét understøtte ambitionen om at øge tilflytningen.

At nyt boligbyggeri skal understøtte den private og kommunale service i centerbyerne.

At der skal være god mobildækning i 98% af kommunen, og der skal kunne tilbydes fiberbredbånd til alle, der ønsker det.

Med den ideelle placering og en positiv befolkningstilvækst er der basis for at tiltrække både nye borgere og erhverv til Randers kommune, og Byrådets vision er at være en tiltrækkende bosætningskommune både i byer og landsbyer samt et attraktivt sted for virksomheder og iværksættere.

De vigtigste byudviklingsområder er placeret ved: Munkdrup, Assentoft, Langå, Spentrup, Over Hornbæk, Dronningborg, Helsted, Romalt og Paderup.

Retningslinjer:

By. 1

Udlæg af nye større rammer til byudvikling skal ske ved kommunecenter, centerbyer og lokalbyer.

Redegørelse

De statslige interesser indeholder krav om at byudvikling skal ske i direkte forbindelse med eksisterende byområder og at spredt bebyggelse skal undgås.

Områder til byudvikling er de områder, der er planlagt til byzone. Ved byudvikling menes et boligbyggeri på mere end 10 boliger over 4 år.

Når der udlægges arealer til konkret byudvikling, sker det i kommuneplanen ved rammer for lokalplanlægningen. I rammerne beskrives områdets anvendelse, bebyggelsesmuligheder og andre særlige hensyn.

Ud over at byudviklingen skal overholde de statslige krav skal den også sammentænkes med infrastruktur, byfunktioner, så som indkøbsmuligheder og adgang til skole og børnehaver, samt kollektiv trafik. Natur- og landskabskiler, herunder bynær skov, mellem de enkelte byer og bydele skal indgå i planlægningen. Byerne må ikke vokse sammen og miste deres selvstændige identitet.

Før der udlægges nye arealer til byformål, foretages derfor en konkret vurdering. Vurderingen skal afklare, hvordan der gennem arealdisponering og anvendelsesbestemmelser mv. tages hensyn til de øvrige interesser i området så som natur, landskab, drikkevand mm. Heri skal indgå en vurdering af mulighederne for alternative retninger for byudvikling, den naturlige beskyttelse af grundvandet i de enkelte områder samt mulighederne for at undgå eller kontrollere en forurening.

Såfremt nye arealer til byformål udlægges inden for kystnærhedszonen, stilles der krav om en planlægningsmæssig begrundelse for placeringen og der skal redegøres for påvirkningen af kystlandskabet.

By. 2

Byudvikling skal ske indefra og ud og der skal sikres en klar grænse mellem by og land.

Redegørelse

De statslige interesser indeholder krav om at byudvikling skal ske indefra og ud. Udlæg af nye arealer til byudvikling skal ske i forlængelse af den eksisterende byudvikling og muligheder for byfortætning og byomdannelse undersøges før, der planlægges for nye områder.

For at undgå unødige investeringer i infrastruktur og for at sikre at byerne ikke spreder sig ud i det åbne land, er det er vigtigt, at placering af nye byudviklingsområder sker indenfor det eksisterende overordnede vejnet og i forbindelse med byzone.

Store byudviklingsområder opdeles i etaper, med den første etape tættest på eksisterende by. En ny etape bør ikke påbegyndes før den forudgående etape er fuldt udbygget.

By. 3

I områder der er pålagt rækkefølgebestemmelser skal udbygningen ske i overensstemmelse hermed.

Redegørelse

Byrådet kan styre udviklingen af de udlagte rammeområder i kommuneplanen igennem rækkefølgebestemmelserne i planloven. Her er det muligt at nummerere rammerne efter hvilken udbygningstakt, der ønskes. Det betyder, at Randers Kommune kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens rækkefølgebestemmelser.

By. 4

I nye boligområder skal der minimum bygges 10-12 boliger pr. ha.

Redegørelse

Tæt bebyggelse skal begrænse forbruget af jord til byudvikling. En bebyggelse med 10-12 boliger pr. ha er typisk et parcelhus område eller andet åben-lavt byggeri, mens der vil være væsentlig flere boliger pr. ha ved tæt-lav og etagebyggeri.

Der er mange fordele ved at bygge tæt. Med flere boliger i mindre områder koncentreres bylivet, og der kommer flere øjne på gaden. Gade- og byrum opleves på den måde mere levende og trygge.

Ved at bygge tættere bliver byggeriet desuden mere bæredygtigt. I en tæt by er der eksempelvis kortere afstand mellem funktionerne, og det er derfor mere attraktivt at gå eller cykle i forbindelse med dagligdagens gøremål. På den måde mindskes brugen af bil.

Friarealer, beplantningsbælter, støjvolde, regnvandsbassiner og arealer til offentlige formål m.m., regnes ikke med, når antal boliger pr. ha. beregnes.

Ovenstående planer viser med rød stiblet eksempler på hvilke arealer der ikke skal tælles med når antal boliger pr. ha. skal beregnes. 

By. 5

Offentlige institutioner skal som udgangspunkt placeres med god adgang til infrastruktur og servicefunktioner.

Redegørelse

Offentlige institutioner kan være alt fra skoler, plejehjem, sygehuse, kirker, museum og offentlig administration. Der vil ofte være en stor transport til og fra disse steder og ikke alle vil være i besiddelse af en bil. Derfor er det vigtigt, at disse steder er nemme at komme til, både med bil, på cykel og med offentlig transport.

By. 6

Arealer til byudvikling skal som udgangspunkt udlægges inden for fremtidig byvækstområder.

Redegørelse

Ud over de kommuneplanlagte byudviklingsområder, har byrådet udpeget en række områder til fremtidig byvækst. Ved fremtidig byvækst forstås de arealer der kan rammebelægges efter planperioden, der løber 12 år frem.

Ny byudvikling skal som hovedregel ske indenfor de arealer, der allerede er udlagt til fremtidig byvækst.

Når der udlægges arealer til konkret byudvikling, sker det som rammer for lokalplanlægningen. I rammerne beskrives områdets anvendelse, bebyggelsesmuligheder og andre særlige hensyn.

By. 7

Kommunen prioriterer at støtte alment boligbyggeri de steder, hvor det bedst muligt understøtter kommunens udvikling i overensstemmelse med byrådets visioner, politikker og strategier.

Redegørelse

Det er på det almene boligområde, kommunen har størst direkte indflydelse på boligbyggeriet og kommunen vil deltage aktivt i udviklingen af nye almene boliger. Dette skal ikke ske i store enkeltstående områder, men blandet med andre boligformer, så placering af almene boliger bidrager til mangfoldige bydele.

Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gøre de mest ensformige boligområder mere levende. Byrådet vil arbejde for at omdanne dele af den eksisterende boligmasse og indpasse nye boligtyper, herunder er der fokus på huludfyldning og fortætning – i særdeleshed i Randers midtby og bydelene nærmest midtbyen.

Projekter med nye almene boliger kan bidrage til at understøtte udviklingen i et område – enten ved at være med til at igangsætte udviklingen eller som færdiggørelse af bydele, der er under udbygning.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk