Kommuneplantillæg / 06 - Tillæg 6 til kommuneplan - Opsamling på høring af Kommuneplan 2017

Tillæg 6 til kommuneplan - Opsamling på Kommuneplan 2017

Status Forslag
Plannavn Tillæg 6 til kommuneplan - Opsamling på Kommuneplan 2017
Plannummer 6
Dato for offentliggørelse af forslag 5. december 2017
Høring start 5. december 2017
Høring slut 6. februar 2018

Download PDF

Baggrund og formål

Dette tillæg 6 til Randers Kommuneplan 2017 er en opsamling på den offentlige høring af Forslag til Randers Kommuneplan 2017. Derfor er der både ændringer til rammer og retningslinjer i dette tillæg.

Det er mindre ændringer som Byrådet ønsker skal indgå i kommuneplanen, men hvor forvaltningen har vurderet, at det kræver en ekstra offentlig høring. Derudover er der en række ønsker som er opstået i høringsperioden som også medtages.

Oversigt over ændringer:

  • Asferg – Flytning af ramme til bolig
  • Enslev – Justering af ramme til blandet bolig og erhverv (landsbyafgrænsning)
  • Gjerlev – Flytning af ramme til bolig
  • Langå Væthvej – Ændring af ramme fra rekreativt område til boligområde
  • Langå Randersvej – Tilbageretning af ramme fra bolig til teknisk anlæg
  • Mejlby – Udvidelse af erhvervsområde
  • Randers Blommevej – Ny ramme til offentlig formål
  • Randers Dronningborg – Tilretning af rammegrænse ml. bolig og offentlig område
  • Randers Fabers Allé – Justering af bestemmelser for offentlig formål
  • Randers Glarbjergvej – Justering af bestemmelser for blandet bolig og erhvervsområde samt boligområde
  • Randers Kærsmindeparken – Justering af bestemmelser for rekreativt område
  • Randers Nørrebrogade – Justering af afgrænsning og bestemmelser for boligområde
  • Væth – Tilretning af ramme til blandet bolig og erhverv (landsbyafgrænsning)
  • Spentrup – Justering af bestemmelser for boligområde
  • Tånum - Tilretning af ramme til blandet bolig og erhverv (landsbyafgrænsning)
  • Generelle ramme ang. erhverv langs med indfaldsvejene - ny
  • Retningslinjer for Bevaringsværdige bygninger – tilretning af kort
  • Tilretning af detailhandelbestemmelser efter ny planlov
  • Retningslinjer for Grønt Danmarkskort – tilretning af kort

Redegørelse

Asferg

Den nuværende gård på Vestergade 1 er forfalden og ønskes nedrevet til fordel for nyt boligområde. Nye boliger i området vil være en naturlig udvidelse af byen inde fra og ud.

Asferg by er en mindre by på ca. 600 indbyggere. I boligområdet Æblehaven er der flere grunde til salg og i området vest for Vestergade 1 er der udlagt et boligområde 4.04.B.1. Det vurderes, at befolkningsudviklingen af byen ikke vil være af en størrelse, som kan argumentere for to nye boligområder. Derfor er ejeren af område 1.04.B.1 blevet kontaktet for at spørge om, der er konkrete planer for udbygning af området. Det er der ikke, så området annulleres som boligområde, for at give mulighed et andet sted i byen. Området er ikke lokalplanlagt.

Med dette kommuneplantillæg flyttes ramme 4.04.B.1 så den nu består af dele af ejendommen Vestergade 1 som det ses af kort.

Indenfor det nye boligområder er der en række bindinger som der bør vurderes.

Området er delvis beliggende indenfor kirkebyggelinjen og udpeget til kirkeindsigtsområde i kommuneplanen. Det betyder at der ikke bør og kan bygges over 8,5 m indenfor kirkebyggelinjen. Ved en senere udarbejdelse af en lokalplan bør der ses på hvordan indsigten til kirken kan bevares. Maksimal højde i ramme 4.04.B.1 sættes til 8,5 m.

Området er desuden i Kommuneplan 2017 udpeget til skovrejsning uønsket. Temaet konflikter ikke med en udpegning til boligområde, men ved en senere revision af kommuneplanen bør skovrejsningsområdet tilrettes.

Hele Asferg ligger indenfor Område med særlig drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme indsatsområder. Der er dog inden restriktioner i forhold til at udlægge nye boligområder i disse udpegninger.

Gårdens fire længer er udpeget som bevaringsværdige bygninger med en værdi 4 i kommuneplanen. Kommuneplantillægget ændrer ikke direkte på anvendelse af gården, men ved en lokalplanlægning vil der skulle tages stilling til ejendommens anvendelse eller nedrivning.

Det forventes, at der er eller kan være bilag IV arter i området i form af flagermus. Disse vil kunne holde til på gården eller i de store træer ud mod Vestergade. Hvis der findes flagermus i området kan det give nogle udfordringer i forhold til nedrivning af gård og eller træer i området. Kommuneplantillægget ændrer ikke direkte på anvendelse af gården eller fældning af træerne, men ved en lokalplanlægning vil der skulle tages stilling til ejendommens anvendelse eller nedrivning samt nedrivning af træerne. Derfor vil det i denne proces være nødvendigt at se nærmere på tilstedeværelsen af flagermus.

Øst for Vestergade 1 ligger den bevaringsværdige præstegård, som heller ikke er indenfor en ramme i kommuneplanen. Præstegården udlægges som centerområde. Derved gives ejerne af præstegården de bedste muligheder for at udnytte præstegårdens bygninger hensigtsmæssigt. Ejendommen bør ligeledes omfattes af en bevarende lokalplan.

Der er de samme restriktioner på det nye centerområder for præstegården som der er for ovenstående boligområder. Asferg Præstegård er desuden udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Formålet med at udvide centerrammen er netop at give bedre muligheder for at beskytte præstegården.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Enslev

Efter ønske fra ejer og som en naturlig forlængelse af landsbyen udvides ramme 4.10.BE.1 så den omfatter Skolevangen 15.

Skolevangen 15 ligger i umiddelbar tilknytning til byen som en forlængelse ud af Enslev. Ved udvidelsen af byens afgrænsning vil matrikel 5h (Skolevangen 15) muligvis på sigt kunne deles i to grunde. Dette vurderes ikke, at ville ødelægge strukturen af landsbyen, hvor den gamle del af byen ligger ved gadekæret modsat udvidelsen.

Ved en ændring af ramme 4.10.BE.1 ændres landsbyafgrænsningen også.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Gjerlev

I høringsperioden til Forslag til Randers Kommuneplan 2017 er der indkommet bemærkninger om, at byggegrunde til boliger syd for Gjerlev ud af Ærteholmvej kunne være attraktive pga. det skånende terræn ned mod Gjerlev Bæk.

Gjerlev by er en by på godt 600 indbyggere. I området syd for Tønagervej på vej ind i byen fra nord-øst er der udlagt et større område til boliger (5.04.B.5). En lille del af området er lokalplanlagt.

Det vurderes, at udviklingen af byen ikke vil være af en størrelse, som kan argumentere for to nye boligområder. Derfor er ejeren af den del af område 5.04.B.5, som ikke er lokalplanlagt, blevet kontaktet for at spørge om der er konkrete planer for udbygning af området. Det er der ikke og ejeren er indforstået med at området annulleres som boligområde, for at give mulighed for ny boligudbygning et andet sted i byen f.eks. ved Ærteholmvej.

På området ud af Ærteholmvej er der en række retningslinjer i Randers Kommuneplan 2017 som er gældende.

Området er udpeget til potentiel natur grundet nærheden til Gjerlev Bæk. Potentiel natur er områder som potentielt kan omdannes til natur hvis de tages ud af drift. Fordi den er udpeget til potentiel natur er den også med i Grøn struktur og Grønt Danmarkskort.

Den nye ramme placeres et stykke oppe ad skrænten ned mod åen så, der fortsat er plads omkring bækken til dyre- og planteliv. Den nye ramme er dog stadig i konflikt med udpegningen af potentiel natur. I det området i dag anvendes som landbrugsjord, vurderes naturindholdet at være lavt, og at et nyt boligområde ikke vil påvirke den nuværende natur.

Den geografiske afgrænsning af retningslinjerne for den potentielle natur justeres så det ikke går over det nye rammeområde.

Området markeret med sort udgår af udpegningen til potentiel natur. Udpegningen Potentiel natur ses som det grønt-skraverede.

Området er desuden i Kommuneplan 2017 udpeget til et område med særlig landskabelig værdi og uønsket skovrejsning. Disse temaer konflikter ikke direkte med en udpegning til boligområde, men der vil ved lokalplanlægning skulle tages stilling til udformning af bebyggelsesplanen i forhold til den særlige landskabelig værdi. Ved en senere revision af kommuneplanen bør geografien på det uønsket skovrejsningsområde tilrettes.

Derudover er det meste af Gjerlev by og området udpeget til Område med særlig drikkevandsinteresser. Der er dog ingen restriktioner i forhold til at udlægge nye boligområder i drikkevandsinteresse.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Langå - Væthvej

Efter ønske i høringsperioden til Forslag til Randers Kommuneplan 2017, overføres Væthvej 8 fra ramme 3.01.R.8 til ramme 3.01.BE.2. Det betyder, at ramme 3.01.R.8 helt annulleres.

Lokalplan 163-L dækker rammeområde 3.01.R.8 og udlægger området til offentlig formål i form af grønt område, der skal friholdes for bebyggelse. Der er dækningsgrave på adressen og området har tidligere været en del af beredskabet. Beredskabet vurderer at dette ikke længere er aktuelt.

Før det er muligt at tillade bolig eller erhvervsbyggeri skal den nuværende lokalplan aflyses. Miljø og teknikudvalget hat beslutte at igangsætte dette den 24. aug. 2017.

Beredskabskommissionen skal politisk godkende nedlæggelsen af dækningsgravene.

Ændring af rammen i kommuneplanen er første skridt i retning af at kunne anvende grunde til bolig eller erhverv.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Langå - Randersvej

I processen med Forslag til Randers Kommuneplan 2017 blev en tidligere bolig, der nu er en del af et solcelleanlæg, til boligområde. Dette var en fejl og derfor overføres området til rammen 3.01.T.3. Derved indgår hele matrikel 4r Langå By, Langå som Tekniske anlæg 3.01.T.3.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt     

Mejlby

Mejlby Autoværksted er beliggende i erhvervsrammen 5.05.E.1 i Mejlby. Værkstedet har ansøgt om en udvidelse af bygningerne og området mod vest ind på matr. 1f Mejlby by, Harridslev.

Området ligger fint i forlængelse af de to eksisterende erhvervsområder i Mejlby, som det ses på kort, og rammen udvides derfor.

Rammen er en del af retningslinjerne for lokalcentret for detailhandel i Mejlby. For at sikre at autoværkstedet også kan fungere som bilforhandler udvides lokalcentret til at omfatte hele den nye ramme. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret hæves fra 1000 m2 til 1500 m2.

På området hvor rammen udvides gælder retningslinjerne for særlig værdifuld landbrugsområde i Randers Kommuneplan 2017. Retningslinje La. 2 "Der er udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, der så vidt muligt skal forblive i jordbrugsdrift". Udvidelsen ud i det værdifulde landbrugsjord er en mindre udvidelse og de særlige landbrugsjorde påvirkes ikke væsentlig. Afgrænsningen af de særligt værdifulde landbrugsområder ændres så de ikke dækker udvidelsen af ramme den nye 5.05.E.1.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Planlægning og hydrologi

Området hvor rammen udvides ligger desuden i område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Bunkedal Vandværk (Verdo Vand).

Drikkevandsboringerne til Bunkedal Vandværk ligger ca. 5 kilometer sydøst for område 5.05.E.1. Bunkedal Vandværk henter vand i det primære grundvandsmagasin i kalken. Grundvandet ved Bunkedal Vandværk er reduceret vandtype D.

Nærmeste vandværk til område 5.05.E.1 er Mejlby Vandværk. Vandværkets boringer ligger ca. 600 meter nordøst for område 5.05.E.1. Vandværket henter ligeledes vand fra det primære grundvandsmagasin i kalken og grundvandet ved Mejlby er også reduceret vandtype.

Grundvandets horisontale strømningsretning i kalken forløber fra nord-nordvest mod syd-sydøst i hele området. På grund af Bunkedal Vandværks store vandindvinding, strækker indvindingsoplandet sig meget langt mod nord, og ind i område 5.05.E.1. Til gengæld ligger område 5.05.E.1 nedstrøms Mejlby Vandværk.

På figuren ses et profil over indvindingsoplandet for Bunkedal Vandværk. Mejlby Vandværk (boring 59.162) er placeret i et område hvor kalken er beskyttet af store mægtigheder glacialt ler. Område 5.05.E.1 ligger umiddelbart syd for denne boring (ca. 3500 på x-aksen). Længst mod sydøst er boringerne til Bunkedal Vandværk lokaliseret.

Kort med profil af Bunkedal (forståelsesmodel)

Ifølge statens afgiftsfinansieret grundvandskortlægning for Randers Nord og indvindingsoplande udenfor OSD er arealet for område 5.05.E.1 ikke kortlagt til at være nitratfølsomt eller til at være indsatsområde. Ifølge kortlægningen er grundvandet velbeskyttet mod overfladenære aktiviteter. Dette ses også på profilet hvor kalken er beskyttet af store mægtigheder glacialt ler syd for Mejlby Vandværk.

Nedenstående kort viser kortlægning af sårbarhed for grundvandet i hele området omkring Bunkedal Vandværk og område 5.05.E.1.

Vurdering

Arealet der ønskes udvidet til erhvervsområde er ca. 3500 m2. Det primære formål med erhvervsområdet er en bilforhandler hvor der hverken anvendes, fremstilles eller opbevares store mængder kemikalier der potentielt kan forurene drikkevandsressourcen. Den naturlige grundvandsbeskyttelse er god på lokaliteten. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til vandværksboringer. Dog er der meget stor afstand til Bunkedal Vandværks drikkevandsboringer (ca. 5 kilometer) og arealet er ikke kortlagt til at være sårbart over for overfladenære aktiviteter. Nærmeste vandværker indvinder reduceret grundvand fra kalken. Område 5.05.E.1 ligger nedstrøms nærmeste vandværk.

Det vurderes på denne baggrund, at det ikke er i strid med drikkevandsinteresserne at udvide nuværende industriområde med 3500 m2. Men der skal tages særlige hensyn til drikkevandet ved indretning og håndtering af spildevand.

Særlige hensyn til drikkevandsinteresserne

Der skal skrives særlige bestemmelser ind i rammen vedr. grundvandsbeskyttelse. Af hensyn til drikkevandsinteresserne må der ikke anvendes, fremstilles eller opbevares store mængder kemikalier der potentielt kan forurene drikkevandsressourcen. Der må ikke ske nedsivning af vejvand eller vand fra udendørsarealer, hvor der sker erhverv og industri.

Randers - Blommevej

Miljø- og teknikudvalget har den 7. september indstillet til byrådet at daghaverne ved Kærmindebadet flyttes til Blommevej ramme 1.07.E.2. Området huser i forvejen "skæve boliger". Da det ikke er hensigtsmæssigt at placere erhverv side om side med boliger ændres anvendelsen i rammeområdet til offentlige formål.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Dronningborg

Matrikel nr. 486at Randers Markjorder, adresse Dronningborg Boulevard 35, Randers NØ er på nuværende tidspunkt udlagt til boligområde i kommuneplanen. Området ændres til offentlige formål med dette kommuneplantillæg, da der er givet anlægsbevilling til at etablere p-pladser til skolen på matriklen.

Det betyder at del af 1.02.B.49 ændres til offentligt område og overgår til ramme 1.02.O.8.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Fabers Allé

I 1.02.O.16 er der konkret ønske om at bygge 4 fulde etager vest for Fabers Allé, men rammen giver alene lov til 3,5 etager.

Med bebyggelse i en ½ etage menes udnyttelige tagetager, uanset om etagen faktisk udnyttes eller ej - og uanset at denne i henhold til Bygningsreglementets beregningsregler regnes som en fuld etage. En udnyttelig tagetage er en tagetage med trempelkonstruktion og/eller med en taghældning på mere end 30 grader. Åbne opholdsarealer eller terrasser på bygningens tag regnes som en fuld etage.

Normalt vil der være en arkitektonisk begrundelse for begrænsningen på en halv etage. I området vest for Fabers Allé ses der ingen arkitektonisk grund til, at der ikke skulle kunne planlægges for op til 4 fulde etager i området og derfor ændres etageantallet til maks. 4 etager vest for Fabers Allé. Højden er desuden nogle steder op til 18, 5 meter og derfor bør bygningshøjden også ændres til 19 meter.

Rammen ændres desuden geografisk så den følger matrikelgrænsen mod ramme 1.02.R.13 og bebyggelsesprocenten tilpasses den faktisk bebyggelse på 85%.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Glarbjergvej

I høringsperioden for Forslag til Randers Kommuneplan 2017 var der ønske om mulighed for flere etager og højere bebyggelsesprocent for 1.02.BE.14 for at have flere muligheder for at omdanne en tidligere dagligvarebutik på Glarbjergvej til andre formål.

Bebyggelse i de tilstødende områder både syd og nord for området fremstår i dag ikke i mere end 3 etager, men i rammebestemmelserne for området nord for (1.02.B.62) er der mulighed for 4 etager og op til 90 i bebyggelsesprocent.

For at sikre en ensartet planlægning i området og samtidig fastholde muligheden for at etablere det fornødne antal parkeringspladser og opholdsarealer ændres både ramme 1.02.BE.14 og 1.02.B.62.

Der vil fremover være mulighed for maks. 3 etager og en bebyggelsesprocent på maks. 70 for etagebyggeri for både 1.02.B.62 og 1.02.BE.14. I ramme 1.02.BE.14 gives mulighed for etagebyggeri og en bebyggelsesprocent på maks. 40 for øvrig bebyggelse end etagebyggeri.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Kærsmindeparken

Ramme 1.06.R.4 inddeles i to rammer, hvor af den vestligste 1.06.R.4 - Grønt område ved Kærsmindeparken beholder de eksisterende bestemmelser, mens den nye ramme 1.06.R.4 - Kærsmindeparken ændrer bestemmelsen for Bebyggelsens omfang fra ”Området skal friholdes for bebyggelse af en hver art” til” Ingen ny bebyggelse bortset fra mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse” for at der kan opføres mindre bygninger i forbindelse med parken så som træskur, opholdspavillon, toiletbygning eller lignende.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Randers - Nørrebrogade

I det nordlige område vist på kort er der ønsker om at etablere rækkehuse. Området har i dag en noget varierende bygningsmasse og -højde og der er i rammebestemmelserne for 1.02.B.33 udelukkende mulighed for åben-lav bebyggelse. Området flyttes derfor til ramme 1.02.B.22, hvor der ligeledes er blandet boligbebyggelse.

1.02.B.22 tilpasses så der her vil være mulighed for både etagebyggeri, tæt-lav og åben-lav. Der gives mulighed for 4 etager og bebyggelsesprocenten sættes til 85% for etagebebyggelse, 40 for tæt-lav og 30 for åben lav.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Væth

Væth er en unik og uspoleret landsby med en originalitet, som ikke ses mange andre steder. Den ligger i et vidtstrakt landskab ovenfor Gudenådalen. Placeringen og forbindelsen med landskabet gør Væth rig på udsigter.

I processen med tilpasning af rammerne i forhold til Landsbyregistreringen i Kommuneplan 2017 blev landsbyafgrænsningen indskænket. Dette skyldes netop byens unikke kvaliteter. I høringsperioden til Forslag til Kommuneplan 2017 ytrede en borger i byen ønske om at byen stadig kunne udvikles. Derfor udvides ramme 3.09.BE.1 med dette kommuneplantillæg, så der gives mulighed for nye udstykninger og nyt byggeri syd for byen, som det ses på kort. Det vurderes, at en udvikling mod syd på det angivet sted er det sted som giver mindst påvirkning af byen, da der allerede er noget nyere byggeri.

På området hvor rammen udvides er der en række retningslinjer i Randers Kommuneplan 2017 som er gældende. Området er delvist udpeget til skovrejsningsområde og særlig værdifuld landbrugsområde.

Retningslinjerne for skovrejsningsområder konflikter ikke direkte med udvidelsen af rammen. Ved en senere revision af kommuneplanen, bør skovrejsningsområdet dog tilpasses.

Retningslinje for værdifulde landbrugsjorde er som følgende: La. 2 "Der er udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, der så vidt muligt skal forblive i jordbrugsdrift". Udvidelsen ud i det værdifulde landbrugsjord er en mindre udvidelse og de særlige landbrugsjorde påvirkes ikke væsentlig. Ved dette kommuneplantillæg ændres afgrænsningen af de særligt værdifulde landbrugsområder så de ikke dækker udvidelsen af ramme 3.09.BE.1.

Derudover er Væth by og området udpeget til Område med særlige drikkevandsinteresser. Der er dog inden restriktioner i forhold til at udlægge nye boligområder i disse områder.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Spentrup

I rammeområde 4.01.B.6 i Spentrup gives med dette kommuneplantillæg mulighed for både åben-lav og tæt-lave boliger, idet området allerede er en blanding af disse. Dette anses som en tilretning af rammebestemmelserne til de faktiske forhold.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Tånum

Efter ønske fra ejer og som en naturlig forlængelse af landsbyen udvides ramme 4.09.BE.1 så den omfatter en større del af matrikel 20a Tånum by, Tånum øst for Højbjergvej 1.

Området ligger i umiddelbar tilknytning til byen og er en mindre udvidelse.

Ændring af ramme 4.09.BE.1 vil resultere i en mindre indskrænkning af ramme 4.00.L.1 samt en mindre udvidelse af lokalcentret for detailhandel og landsbyafgrænsningen for Tånum så disse følger rammen i kommuneplanen.

En del af Tånum by og hele udvidelsen ligger indenfor kirkebyggelinjen. Det betyder, at der er begrænsninger for højden af byggeriet på 8,5 m. Denne begrænsning findes allerede i rammen 4.09.BE.1 og derfor konflikter en udvidelse af rammen ikke med hensynet til kirken.

Området er desuden i kommuneplan 2017 udpeget til et område med særlig landskabelig værdi. Dette tema konflikter ikke direkte med udvidelsen af landsbyen. Det vurderes, at den mindre udvidelse ikke vil påvirke landskabet væsentligt.

Nuværende forhold, beskrevne ændringer markeret med rødt

Generelle rammer til liberalt erhverv

I høringsperioden til Forslag til Randers Kommuneplan 2017 indkom der ønsker om at anvende en konkret bolig til kontorerhverv. Boligen ligger på Borup Vej 1 langs med en af de store indfaldsveje til Randers by.

Som udgangspunkt har man efter byggeloven ret til at lave enkeltmandsvirksomheder i egen bolig, selvom disse ligger i en ramme til kun boliger. Det er som udgangspunkt ikke mulig, at etablere egentlige liberale erhverv i boligområder, da det blandt andet kan give en øget trafikmængde påvirke områdets karakter.

Der tilføjes en generel ramme som i boligområder giver mulighed for egentlige liberalt erhverv langs med de primære trafikveje i Randers by. Derved muliggøres det blandt andet at anvende Borup Vej 1 til kontorerhverv.

Bevaringsværdige bygninger

Flere bygninger er registreret som bevaringsværdige og bør derfor optages i kommuneplanen. Se dem under ændringer med dette kommuneplantillæg.

Detailhandel

15. juni 2017 trådte den reviderede planlov i kraft. Loven giver nye muligheder for planlægning for butikker, og blandt ændringerne er bl.a. justeringer af de maksimale butiksstørrelser, ophævelse af kravet om 500 m afstand fra enkeltstående butikker til anden detailhandel og en udvidelse af definitionen af særlig pladskrævende varegrupper. Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel og rammer for lokalcentre ændres derfor, så de afspejler de nye muligheder.

For at sikre at enkeltstående butikker også fremadrettet placeres hensigtsmæssigt og med et fornuftigt kundegrundlag tilføjes det i retningslinjerne at der for enkeltstående butikker med et bruttoetageareal over 500 m2, som udgangspunkt skal være minimum 500 meter til andre butiksområder eller andre enkeltstående butikker over 500 m2. Desuden tilføjes at enkeltstående butikker med et bruttoetageareal under 500 m2 kan placeres tættere på eksisterende butikker – dog ikke i direkte tilknytning til andre butikker og butiksområder.

Enkeltstående dagligvarebutikker og dagligvarebutikker i lokalcentre må fremadrettet max være 1.200 m2 inkl. personalefaciliteter for butikker. Disse har hidtil haft en grænse på 1.000 m2.

For at sikre en hensigtsmæssig placering af større enkeltstående dagligvarebutikker præciseres det, at enkeltstående dagligvarebutikker på over 500 m2 forudsætter politisk stillingtagen og eventuel udarbejdelse af ny lokalplan.

Det tilføjes til retningslinjerne for særligt pladskrævende varer at følgende varegrupper regnes for særlig pladskrævende og kan placeres inden for SPV områder:

  • Tømmer, grus, sten og betonvarer samt byggematerialer
  • Planter og havebrugsvarer
  • Alle former for motorkøretøjer
  • Lystbåde, trailere og campingvogne
  • Møbler, herunder køkkener
  • Udvalgsvarebutikker med varer, der indebærer en sikkerhedsmæssig risiko (f.eks. fyrværkeri, våbenhandel og eksplosiver)

Grønt Danmarkskort

I processen omkring udpegningen af Grønt Danmarkskort er der sket nogle fejl ved kortet. Retningslinjen og redegørelsen lyder som følgende:

"Gd. 1 - Udpegningen af Grønt Danmarkskort ses af kort.

Udpegningen består af sammenkobling af Natura2000, eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, eksisterende og potentielle naturområder samt grønne kiler ved Randers by.

Ved udpegningen af Grønt Danmarkskort er statens biodiversitetskort benyttet således, at områder med høj score dvs. høj biodiversitet så vidt muligt er udpeget i sammenhæng med økologiske forbindelseslinjer og potentielle økologiske forbindelseslinjer. Grønt Danmarkskort er desuden sammenfaldende med lavbundskortet og mulige vådområder, da lavbundsarealer oftest er udpeget som økologiske forbindelseslinjer eller potentielle økologiske forbindelseslinjer.

Forventningen til udpegningen er, at de vil kunne anvendes ved ansøgning om tilskud i statslige eller EU-fonde, såsom LIFE-programmet. "

I redegørelsen står der skrevet, at kortet består af:

  • Natura2000,
  • eksisterende og potentielle økologiske forbindelser,
  • eksisterende og potentielle naturområder samt
  • grønne kiler ved Randers by

Ved en fejl er lavbundsarealer i den geografiske visning af kortet også blevet en del af Grønt Danmarkskort. Dette fjernes ved dette kommuneplantillæg, da det aldrig har været hensigten og heller ikke er beskrevet i redegørelsen.

Formålet med de grønne kiler i Randers Kommuneplan 2013 var at have en form for bælte som ikke skulle bebygges omkring Randers by. De var en del af udpegningen for den grønne struktur. I revisionen af det åbne land, blev de grønne kiler konverteret til overgangszonen mellem by og land som består af bynær natur og bynær skov. Udpegningen skal kunne justeres i forbindelse med ny byvækst men har til formål at sikre at der altid er åben land omkring Randers by og mellem de forskellige bysamfund.

Det er en fejl at de grønne kiler eller overgangszonen er en del af Grønt Danmarkskort, da der derved ikke gives mulighed for justeringer i forbindelse med ny byvækst. De fjernes derfor med dette kommuneplantillæg fra Grønt Danmarkskort.

Ændringer med dette kommuneplantillæg

Asferg – Flytning af ramme til bolig

Den del af ejendommen Vestergade 1, som ligger tættest på Vestergade udlægges som en ny boligramme 4.04.B.1(T6). Den gamle ramme 4.04.B.1 annulleres.

Centerrammen 4.04.C.2 udvides så den indbefatter Præstegården, matrikel 81b, 1a og 1ao, Asferg By, Asferg og kaldes nu 4.04.C.2(T6)

Det betyder, at der samtidig sker en mindre geografisk tilretning af retningslinjerne for lokalcentret for detailhandel. Afgrænsningen af lokalcentret for detailhandel udvides til også at omfatte præstegården. Desuden tilpasses landsbyafgrænsningen for Asferg så den følger de nye rammer.

Afgrænsningen af fremtidig byvækst tilrettes så den resterende del af ejendommen Vestergade 1, matrikel 4 a inddrages.

Enslev – Justering af ramme til blandet bolig og erhverv (landsbyafgrænsning)

Adressen Skolevangen 15, matrikel 5h, Enslev by, Enslev kommer ind under rammen blandet bolig og erhverv (4.10.BE.1) som nu kaldes 4.10.BE.1(T6). Bestemmelserne i rammen ændres ikke.

Det betyder, at der samtidig sker en mindre geografisk tilretning af landsbyafgrænsningen så det nye område indgår her i.

Udpegningen til særlig værdifulde landbrugsarealer justeres, så matrikel 5a ikke er en del af udpegningen.

Gjerlev – Flytning af ramme til bolig

Boligområde 5.04.B.5 indskrænkes så matrikel 1b, Gjerlev By, Gjerlev ikke indgår i rammen. Rammen kaldes nu 5.04.B.5(T6).

Del af matrikel 14a Gjerlev by, Gjerlev udlægges med som nyt boligområde (5.04.B.8(T6)).

Området for fremtidig byvækst justeres så den tidligere del af 5.04.B.5 inddrages i udpegningen mens det nye boligområde ikke længere skal være udpeget som fremtidig byvækst.

Følgende retningslinjer justeres efter de nye rammer:

  • Potentiel natur
  • Grøn struktur og
  • Grønt Danmarkskort.

Særlig landskabelig værdi og uønsket skovrejsning indskrænkes ikke.

Langå Væthvej – Ændring af ramme fra rekreativt område til boligområde

Ramme 3.01.R.8 på matrikel 5br, Langå By, Langå annulleres og kommer ind under ramme 3.01.BE.2 som nu kaldes 3.01.BE.2(T6).

Langå Randersvej – Tilbageretning af ramme fra bolig til teknisk anlæg

Afgrænsningen mellem 3.01.T.3 og 3.01.B.4 i Langå justeres så hele matr. 4r bliver teknisk anlæg.

Rammerne kaldes nu 3.01.T.3(T6) og 3.01.B.4(T6).

Mejlby – Tilretning af erhvervsområde

Ramme 5.05.E.1 udvides, og kaldes nu 5.05.E.1(T6).

Det betyder, at der samtidig sker en mindre geografisk tilretning af retningslinjerne for landsbyafgrænsningen.

Udpegningen til særlig værdifulde landbrugsarealer justeres så den nye ramme 5.05.E.1(T6) ikke er en del af udpegningen.

Rammens bestemmelserne for detailhandel ændres fra

Detailhandel: Den maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige 500 m2 og 500 m2. Samlet bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenteret: 1000 m2.

til

Detailhandel: Den maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige 500 m2 og 1.000 m2. Samlet bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenteret: 1.500 m2.

Der tilføjes følgende bestemmelser for at sikre beskyttelse af drikkevandet under:

 "Af hensyn til drikkevandsinteresserne må der ikke anvendes, fremstilles eller opbevares store mængder kemikalier der potentielt kan forurene drikkevandsressourcen"

"Der må ikke ske nedsivning af vejvand eller vand fra udendørsarealer hvor der sker erhverv og industri."

Randers Blommevej – Ny ramme til offentlig formål

Ramme 1.07.E.2 ændres fra erhvervsområde til offentligt område og kaldes nu 1.07.O.8(T6). Rammebestemmelserne justeres.

Randers Dronningborg – Tilretning af rammegrænse ml. bolig og offentlig område

Del af 1.02.B.49 ændres til offentligt område og overgår til ramme 1.02.O.8. Rammerne kaldes efterfølgende for 1.02.B.49(T6) og 1.02.O.8(T6).

Randers Fabers Allé – Justering af bestemmelse for offentlig formål

Rammebestemmelserne for det maksimale antal etager ændres for ramme 1.02.O.16 fra 3,5 etager til 4 etager og bygningshøjden ændres fra 15 til 19 meter. Begge vest for Fabers Allé. Bebyggelsesprocenten ændres fra 40 til 85. Rammen kaldes efterfølgende 1.02.O.16(T6).

Der sker en geografisk justering af ramme 1.02.O.16(T6) mod ramme 1.02.R.13 efter matrikelgrænsen. Rammen kaldes efterfølgende for 1.02.R.13(T6).

Randers Glarbjergvej – Justering af bestemmelser for bolig og erhvervsområde samt boligområde

Ramme bestemmelserne ændres i ramme 1.02.BE.14 og 1.02.B.62. De kaldes efterfølgende for 1.02.BE.14(T6) og 1.02.B.62(T6).

I 1.02.BE.14 ændres følgende:

"Bebyggelse må ikke opføres højere end 8.5 m." ændres til "Bebyggelse må ikke opføres højere end 12 m."

"Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager" ændres til "Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager."

"Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 50 %" ændres til "Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 90 for etagebebyggelse og 40 for øvrig bebyggelse." Bebyggelsesprocenten gælder stadig for den enkelte ejendom.

I 1.02.B.62 ændres på følgende parameter:

"Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager" ændres til "Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager."

"Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 12 meter" tilføjes"

Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 40% for tæt-lav boligbebyggelse og 90% for etageboligbebyggelse." ændres til "Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 40% for tæt-lav boligbebyggelse og 70% for etageboligbebyggelse." Bebyggelsesprocenten gælder stadig for den enkelte ejendom.

 

Randers Kærsmindeparken – Justering af bestemmelser for rekreativt område

Ramme 1.06.R.4 indeles i to rammer; 1.06.R.4(T6) og 1.06.R.16(T6). Bestemmelserne for 1.06.R.4 ændres ikke, mens bestemmelserne for 1.06.R.16(T6) for Bebyggelsens omfang: "Området skal friholdes for bebyggelse af en hver art” ændres til ”Ingen ny bebyggelse bortset fra mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse”

Randers Nørrebrogade – Justering og tilretning af boligområde

Afgrænsningen mellem 1.02.B.22 og 1.02.B.33 justeres. Rammerne kaldes efterfølgende for ramme 1.02.B.33(T6) og 1.02.B.22(T6).

Samtidig ændres rammebestemmelserne for 1.02.B.22(T6) som følgende:

Rammeområde 1.02.B.22(T6) - Øster Allé

Områdets anvendelse: "Etageboligbebyggelse og fællesanlæg, institutioner og lignende til dækning af bydelens behov samt ikke generende erhverv" ændres til "Åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse samt fællesanlæg, institutioner og lignende til dækning af bydelens behov samt ikke generende erhverv."

Etageantal: Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager. ændres til "Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager."

Bebyggelsesprocent: "Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 65%" ændres til "Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 85 for etagebebyggelse, 40 for tæt-lav og 30 for åben-lav." Bebyggelsesprocenten gælder stadig for den enkelte ejendom.

Væth – Tilretning af ramme til blandet bolig og erhverv (landsbyafgrænsning)

3.09.BE.1 udvides mod syd. Bestemmelserne i rammen ændres ikke. Rammen hedder efterfølgende 3.09.BE.1(T6).

Det betyder, at der samtidig sker en mindre geografisk tilretning af landsbyafgrænsningen.

Udpegningen til særlig værdifulde landbrugsarealer justeres så ramme 3.09.BE.1(T6) ikke er en del af udpegningen.

Skovrejsningsområdet indskrænkes ikke.

Spentrup – Justering af bestemmelser for boligområde

Rammebestemmelserne for områdets anvendelse for ramme 4.01.B.6 ændres som følger:

Områdets anvendelse: "Åben-lav boligbebyggelse og fællesanlæg, institutioner og lignende til dækning af bydelens behov samt ikke generende erhverv." ændres til "Åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse og fællesanlæg, institutioner og lignende til dækning af bydelens behov samt ikke generende erhverv."

Rammen kaldes efterfølgende for 4.01.B.6(T6)

Tånum - Tilretning af ramme til blandet bolig og erhverv (landsbyafgrænsning)

4.09.BE.1 udvides og rammen 4.00.L.1 formindskes tilsvarende. Bestemmelserne i rammerne ændres ikke.

Det betyder, at der samtidig skal ske en mindre geografisk tilretning af retningslinjerne for lokalcentret for detailhandel og landsbyafgrænsningen for Tånum.

Særlig landskabelig værdi indskrænkes ikke.

Generelle ramme ang. erhverv langs med indfaldsvejene

Følgende generelle ramme tilføjes ved afsnit "Liberalt erhverv under afsnittet "Bebyggelse":

"Liberalt erhverv ved primære trafikveje.

I eksisterende bygninger samt ved mindre nybyggeri ud til de primære trafikveje i Randers by kan der etableres liberale erhverv i form af kontor, klinikker og lign. under forudsætning af, at det ikke medfører støj-, trafik- og parkeringsgener for det omkringliggende område samt naboer."

Følgende kort tilføjes.

Retningslinjer for Bevaringsværdige bygninger – tilretning af kort

De nedenfor listede bygninger tilføjes til udpegningen af de bevaringsværdige bygninger med en SAVE-værdi fra 1-4.

  • Skovlystvej 8, 8870 Langå
  • Østrupvej 70, Østrup, 8930 Randers NØ
  • Dybbølvej 9
  • Kavalerivej 1, 5 og 13
  • Eskadronvej 6 samt 10-16
  • Regimentvej 1,2,3,10 og 16
  • Dannevirkevej 20

Detailhandel

Maksimal størrelse for dagligvarebutikker hæves til 1200 m2 i følgende lokalcentre:

4.02.C.1, 4.02.C.3, 4.03.C.2, 4.03.C.4, 4.04.C.2, 4.04.C.1, 5.06.C.1, 5.07.C.1, 5.04.C.1, 1.02.BE.11, 5.02.C.1, 5.03.C.1, 5.01.C.1, 3.02.C.1 og 3.02.C.2

I redegørelsen til retningslinje En. 1 tilføjes/ændres teksten markeret med rødt herunder:

"Enkeltstående butikker til lokal forsyning kan tillades, når følgende forhold kan opfyldes:

  • at det kan godtgøres, at der er et lokalt befolkningsunderlag til en butik i området.
  • at der ved butikker med et bruttoetageareal over 500 m2 er mindst 500 m til andre butikker eller butiksområder fra den ønskede placering.
  • at trafikken kan afvikles sikkert og hensigtsmæssigt.
  • at der i planlægningen for butikken kan tages særlige forholdsregler mod støj fra butikkerne i forhold til naboerne.

Butikken må ikke placeres nærmere end 500 m fra eksisterende butikker eller områder udlagt til butiksformål. Afstanden kan være kortere, hvis adgangen er begrænset af f.eks. motorvej, jernbane eller lignende, eller hvis butikken har et bruttoetageareal under 500 m2. Kundeunderlaget vurderes i hvert enkelt tilfælde for en enkeltstående butik, herunder om butikken må anses at have indvirkning på butikker i nært beliggende bydelscentre, oplandsbyer mv."

I retningslinje En. 2 ændres maksimal butiksstørrelse fra 1000 m2 til 1200 m2.

I retningslinje En. 3 ændres sætningen: " Som udgangspunkt vil enkeltstående dagligvarebutikker på mere end 500 m2 forudsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan." til "Enkeltstående dagligvarebutikker på mere end 500 m2 forudsætter politisk stillingtagen og eventuel udarbejdelse af ny lokalplan"

I retningslinje Op. 1 tilføjes følgende varegrupper:

  • Tømmer, grus, sten og betonvarer samt byggematerialer
  • Planter og havebrugsvarer
  • Alle former for motorkøretøjer
  • Lystbåde, trailere og campingvogne
  • Møbler, herunder køkkener
  • Udvalgsvarebutikker med varer, der indebærer en sikkerhedsmæssig risiko (f.eks fyrværkeri, våbenhandel og eksplosiver)

Retningslinjer for Grønt Danmarkskort – tilretning af kort

Den geografiske udpegning tilrettes så Grønt Danmarkskort kun består af:

  • Natura 2000
  • Økologiske forbindelser
  • Potentielle økologiske forbindelser
  • Naturområder
  • Potentielle naturområder

De grønne områder på kortet herunder udgår, svarende til de arealer der alene er udpeget som grønne kiler eller lavbundsarealer.

Generel redegørelse

Bilag IV-arter

Det vurderes, at der med undtagelse af i Asferg ikke vil være bilag IV-arter som bliver påvirket. I Asferg vil der ved en efterfølgende lokalplanlægning skulle tages stilling til, om der skal indarbejdes særlige krav for a tage hensyn til flagermusenes yngle- og rasteområder for, at flagermusene ikke vil blive påvirket negativt, se afsnittet under Asferg.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af forslaget til tillæg 6 til kommuneplan 2017 i henhold til miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbkg. nr. 448 af 10. maj 2017).

Ifølge miljøvurderingsloven skal et planforslag kun miljøvurderes, hvis det må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

I screeningen er det vurderet, hvorvidt planforslaget har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder, herunder menneskers sundhed, landskab, flora, fauna, kulturarv, arkæologisk arv mv. På baggrund af screeningen er det byrådets vurdering, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget, da planen vurderes ikke at danne grundlag for anlæg eller følgevirkninger, der medfører væsentlig påvirkning af miljøet.

Begrundelse for afgørelse vedr. miljøvurdering truffet på baggrund af § 10

  • Områderne ved Gjerlev og Tånum er omfattet af landskabelig interesse, men det vurderes at byggeriet ved en konkret planlægning kan tilpasses landskabet.
  • På området ved Asferg er der beskyttede sten og jorddiger samt bilag IV-arter, men det vurderes at der ved en konkrete planlægning kan tages hensyn til dette.
  • Ved områderne ved Asferg og Kærsmindebadet skal der ved konkret planlægning tages hensyn til forventningen om de kommende regnmængder.
  • Udvidelsen ved Mejlby er omfattet af særlig drikkevandsinteresser. Det er redegjort og vurderet, at den mindre udvidelse af erhvervsområdet ikke påvirker drikkevandet.

Byrådets afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering blev offentliggjort samtidig med planforslagene og er ikke blevet påklaget.

Rammer

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk