Kommuneplantillæg / 03 - Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

Status Vedtaget
Plannavn Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft
Plannummer 3
Dato for offentliggørelse af forslag 18. december 2017
Høring start 20. december 2017
Høring slut 28. februar 2018
Dato for vedtagelse 10. september 2018
Dato for ikrafttræden 18. september 2018

Download PDF

Baggrund og formål

Byrådet har vedtaget dette tillæg til kommuneplanen for at give DAKA nye mulighed for at udvide virksomheden.

Den ønskede udvidelse kræver et kommuneplantillæg for området, fordi DAKA ønsker at følgende nye muligheder:

  • At udvide mod øst, ud over det hidtil gældende rammeområde.
  • At hæve miljøklassen for erhvervsområdet fra 1-4 til 5-7.
  • At øge den maksimale bygningshøjde fra 13 m til 15 m i en del af området.

Redegørelse

I kommuneplantillægget udlægges der en ny kommuneplanramme, nr. 2.00.E.1 (T3) til erhverv. Samtidig deles den hidtidige ramme, nr. 2.00.E.1, op i to dele, der udvides lidt med små områder mod nord, vest og syd, der reelt er taget i anvendelse til erhverv, eller som ligger hensigtsmæssigt til fremtidige udvidelser til erhverv.

Til gengæld tages en del af den nordlige kystskrænt ud af det hidtidige erhvervsområde og udlægges til grønt område i ramme nr. 2.00.R.2 (T3), sammen med andre store arealer rundt om DAKA, som ikke tidligere har været rammelagt. Det store nye grønne område skal friholdes for alle former for bebyggelser og anlæg.

I den hidtil gældende kommuneplanramme er bebyggelsesprocenten for området fastsat til maks. 50. Dette ændres i kommuneplantillægget, sådan at bebyggelsesprocenten sænkes til maks. 33.

I den hidtil gældende kommuneplanramme er den maksimale byggehøjde fastsat til 13 m. Dette fastholdes i kommuneplantillægget for det hidtidige fabriksområde i den nye ramme nr. 2.00E.1 (T3), mens den maksimale byggehøjde sænkes til maks. 8,5 m i det nye rammeområde 2.00.E2 (T3). Til gengæld fastsættes den maksimale byggehøjde til 15,0 m i det nye rammeområde 2.00.E.3 (T3).

I de hidtil gældende kommuneplaner i Randers Kommune har området været udlagt til erhvervsformål, lettere industri, service-, lager- og værkstedsvirksomhed, i miljøklasse 1- 4. Dette hæves i kommuneplantillægget til miljøklasse 5-7. Ændringen af miljøklassen fra 1-4 til 5-7 skyldes, at virksomheden DAKA er en større destruktionsanstalt / kødfoderfabrik, som reelt ikke hører hjemme i miljøklasse 1-4, men i miljøklasse 5-7.

Den anbefalede afstand, fra virksomheder i miljøklasse 5-7, til boligområder er 150 m til 500 m. Afstanden fra DAKA til boligområder i Romalt og Assentoft er hhv. ca. 880 m og 910 m. Den anbefalede afstand fra DAKA til nærliggende boligområder er dermed overholdt. (Jf. Håndbog i Miljø og Planlægning, Miljøministeriet, 2004).
 
Bufferzoner

Bufferzoner

Ifølge kommuneplantillægget skal fremtidige bygninger og anlæg opføres i afdæmpede matte mørke farver, og skorstene skal opføres i lyse blå eller dæmpet mat hvid farve, sådan at bygningernes visuelle påvirkning af det omgivne fjordlandskab minimeres mest muligt.

I Kommuneplantillæg 3 sker der desuden den ændring, i forhold til tidligere, at rammeområdet for DAKA udvides geografisk, med nye områder, der bl.a. skal bruges til en udvidelse af det hidtidige fabriksområde, og som bruges til grønne områder, der skal anvendes til afskærmende og slørende beplantning rundt om fabriksområdet.

Bilag IV-arter
Det er registreret, at der sandsynligvis kan være oddere i vandløb i nærheden af lokalplanområdet. Odderen er én af de 36 arter, som Danmark er forpligtet til at passe på, ved at arternes yngle- og rasteområder beskyttes.

Ifølge data fra paddeundersøgelse i 2008, 2012 og 2014 er der i flere vandhuller i området omkring Assentoft blevet fundet bl.a. Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander. Disse arter er beskyttet efter EU´s Habitatdirektiv.

Vandhullet i ramme nr. 2.00.R.2(T3) er ikke blevet undersøgt, i forhold til om der findes Bilag IV-arter, og det kan derfor ikke udelukkes, at vandhullet er et muligt levested for Bilag IV-arter. Skal der foretages ændringer i dette rammeområde, skal der udarbejdes en forudgående undersøgelse for Bilag IV-arter.

Kommuneplantillægget giver ikke mulighed for byggeri eller anlæg ved vandhullet.

Det vurderes samlet set, at de særligt beskyttede arter i henhold til Habitatdirektivets Bilag IV ikke vil blive påvirket.

Tilvejebringelse af dette kommuneplantillæg

I forbindelse med at byrådet ønsker at ændre kommuneplanen, med et kommuneplantillæg, har der været afholdt 4 ugers forudgående offentlig høring fra den 16. november til den 14. december 2016.

Høringen blev annonceret den 16. november 2016 i Randers Onsdag og på Randers Kommunes hjemmeside. Et seks sider langt debathæfte med oversigtskort og beskrivelser af den kommende planlægning var fremlagt på kommunens hjemmeside.

Fire naboer i området reagerede i løbet af den offentlige høring på debatoplægget, og indsendte to indsigelser og to bemærkninger til de kommende planer.

Høringssvarene var formuleret i generelle vendinger og havde overordnet karakter, hvor nogle bemærkninger har omhandlet bekymringer for støj- og lugtgener, som imidlertid ikke kan reguleres efter planloven, gennem en lokalplan. Eventuelle støj- og lugtgener reguleres af Miljøstyrelsen, efter miljøbeskyttelsesloven, gennem miljøgodkendelser.

Høringssvarene har derfor ikke medført, at der foretaget konkrete tiltag i dette tillæg, ud over at nabohensyn er indarbejdet i kommuneplantillægget, gennem udlæg af store nye grønne områder, der skal friholdes for enhver form for bygninger og anlæg, og som med tiden skal udvikle sig med dækkende beplantning og tiltagende skovvækst.

Forslag til Kommuneplantillæg 3 har været i 10 ugers offentlig høring samtidig med Forslag til Lokalplan 639. Den offentlige høring blev annonceret den 20. december 2017 i Randers Onsdag og på kommunens hjemmeside.

Et offentligt borgermøde om planforslagene med tilhørende miljørapport blev afholdt i Borgerhuset i Assentoft den 24. januar 2018.

Fristen for at komme med høringssvar udløb den 28. februar 2018. Høringssvarene handlede fortrinsvis om indsigelser imod lugt- og støjgener, visuelle gener, bebyggelsesprocent, byggehøjde og miljøklasser, m.m.. 

 

Ændringer med dette kommuneplantillæg

Bestemmelser og afgrænsningen for ramme 2.00.E.1 ændres som nedenstående og kaldes efterfølgende for 2.00.E.1(T3).

Områdets anvendelse: ændres fra
"Erhvervsformål, lettere industri, service-, lager- og værkstedsvirksomhed" til
"Erhvervsformål, større industri og særlig industri, som f.eks. destruktionsanstalt".

Bygningshøjde: ændres fra
"Bebyggelse må ikke opføres højere end 13 m" til
"Bebyggelse må ikke opføres i mere end 13 m. Undtaget er skorstene, ventilationsafkast og siloer mv., hvor en større højde er begrundet i virksomhedens drift, herunder overholdelse af de miljøkrav, der gælder for virksomheden". 

Bebygget grundareal: ændres fra 50 til slettet.

Bebyggelsesprocent: ændres fra
"Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 50%" til
"Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 33%".
Bebyggelsesprocenten gælder fortsat for området under et.

Miljøklasse: ændres fra
"I området kan der etableres virksomheder svarende til miljøklasse 1-4" til
"I området kan der etableres virksomheder svarende til miljøklasse 5-7".

Øvrige bestemmelser: tilføjes "Bygninger og anlæg skal opføres i afdæmpede matte mørke farver, og skorstene skal opføres i lyse blå eller dæmpet mat hvid farve, sådan at bygningernes visuelle påvirkning af det omgivne fjordlandskab minimeres mest muligt".
 

 

Derudover oprettes der tre nye rammer, med følgende bestemmelser

Rammeområde 2.00.E.2(T3) - DAKAs renseanlæg

Områdets anvendelse: Erhvervsformål, større industri og særlig industri, som f.eks. destruktionsanstalt.

Bygningshøjde: Bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5 meter.
Der må ikke etableres skorstene, master eller andre anlæg højere end 8,5 m.

Bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 33%.
Bebyggelsesprocenten gælder for området under et.

Zonestatus: Landzone

Fremtidig zonestatus: Landzone

Miljøklasse: I området kan der etableres virksomheder svarende til miljøklasse 5-7.

Øvrige bestemmelser: Bygninger og anlæg skal opføres i afdæmpede matte mørke farver, sådan at bygningernes visuelle påvirkning af det omgivne fjordlandskab minimeres mest muligt.

Rammeområde 2.00.E.3(T3) - DAKAs industriområde øst

Områdets anvendelse: Erhvervsformål, større industri og særlig industri, som f.eks. destruktionsanstalt.

Bygningshøjde: Bebyggelse må ikke opføres i mere end 15 meter.
Der må ikke etableres skorstene, master eller andre anlæg højere end 15,0 m. 

Bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 33%.
Bebyggelsesprocenten gælder for området under et.

Zonestatus: Landzone

Fremtidig zonestatus: Landzone

Miljøklasse: I området kan der etableres virksomheder svarende til miljøklasse 5-7.

Øvrige bestemmelser: Bygninger og anlæg skal opføres i afdæmpede matte mørke farver, sådan at bygningernes visuelle påvirkning af det omgivne fjordlandskab minimeres mest muligt.

Rammeområde 2.00.R.2(T3)- DAKAs grønne områder

Områdets anvendelse: Grønt område, som støj-, støv- eller visuel buffer op til erhverv.

Zonestatus: Landzone

Fremtidig zonestatus: Landzone

Bebyggelsens omfang: Området skal friholdes for bebyggelse af enhver art.

Øvrige bestemmelser: Området skal fastholdes som et grønt område med tiltagende skovvækst og må kun anvendes til etablering af slørende skovbeplantning og levende hegn, sådan at DAKAs industriområder sløres mest muligt i forhold til det omgivne fjordlandskab. En del af området kan desuden anvendes til permanent deponering og til mellemdepot for rent jord og sand.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af forslaget til kommuneplantillæg i henhold til miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lov nr. 448 af 10. maj 2017).

Det er vurderet i screeningen, at planforslaget vil kunne medføre væsentlige ændringer i forhold til den gældende situation. Se nærmere herom i Lokalplan 639.

På baggrund af screeningen har Randers Kommune gennemført en miljøvurdering af planforslaget. Som følge heraf, har Randers Kommune udarbejdet en miljørapport, der beskriver de mulige miljømæssige konsekvenser af de ændringer, der fremgår af planforslagene. Miljørapporten blev offentliggjort samtidig med planforslagene.

Rammer

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk