Bybeskrivelser / Randers / Randers

Randers


Bydelen ”øvrige Randers” er et af Randers bys tættest bebyggede områder og består af det centrale Randers med undtagelse af bykernen. Øvrige Randers omfatter 8 kvarterer: Hvidemølle, Vester Altan, Vestervang indenfor Vester Boulevard, Skovbakken, Havnen, Nyvang, Nørrevang og Østervang.

Hvidemølle

Hvidemølle ligger mellem jernbanen og Gudenåen.

Hvidemølle er et blandet område, der primært består af et større erhvervsområde med tungere industri, lagerbygninger og oplag. Der er dog også enkelte helårsboliger, kolonihaver, og et større naturområde langs med Gudenåen.

I Hvidemølleområdets vestlige ende, nærmest Gudenåen, ligger Randers Naturcenter.

Vest for Randers Regnskovs bygninger og jernbanen ligger "DanmarksParken", der er en udendørs udstilling med bondegårdsdyr, en legeplads mv. DanmarksParken er forbundet med det øvrige Randers Regnskov via en bro- og stiforbindelse under jernbanen og langs Pramdragerstien. 

Hvidemølleområdet indgår i Byen til Vandet som fremtidige byggemuligheder. Men det indgår også, at området indgår som en stor del af Randers Regnskovs projekt for Bioplanet Randers.

Naturcenter

Randers Naturcenter i Hvidemølleområdet.

Vester Altan

Vester Altan ligger vest for midtbyen mellem Jernbanegade og Vestervold.

I Vester Altan kvarteret findes mange fine bevaringsværdige etagebebyggelser fra begyndelsen af 1900-tallet. Efter en del byfornyelse er den overvejende del af kvarterets bygninger i god stand. Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for dele af Vester Altan, som bl.a. skal sikre de mange flotte "funkis"-boligkomplekser og fastholde bygningernes unikke arkitektoniske udtryk. Udskiftning af vinduer, udvendige døre, placering af kviste mm. På bevaringsværdige bygninger skal godkendes og tilpasses bygningernes oprindelige arkitektur.

Vester Altan

Kig til Hvidemølleområdet fra Vester Altan.

Vestervang inden for Vester Boulevard

Parcelhuskvarteret mellem Vester Boulevard, Parkboulevarden og Hobrovej er fuldt udbygget. Syd for Vester Bakkevej ligger Vestparken med Sct. Clemens kirke placeret på kanten af det stærkt skrånende parklandskab.

Skovbakken

Parken Skovbakken, som kvarteret har navn efter, var oprindeligt byens affaldsplads, men i 1820 påbegyndte man en tilplantning, så den efterhånden blev omdannet til lystskov. I området nord for Skovbakken, ligger boliger, handel, enkelte fremstillingserhverv, samt Egnsteatret og Randers Musik- og Teaterhus, "Værket". Det tidligere hotel Kongens Ege, der ligger centralt placeret i området, er under ombygning til boliger.

Syd for parken Skovbakken findes Tøjhushavekvarteret, der ligger mellem Udbyhøjvej og havnens arealer og samtidig i nær forbindelse til midtbyen. Kvarteret har sidst i 1990erne gennemgået en omfattende fornyelse gennem Kvarterløft-projektet. Tøjhushavekvarteret er et af de steder i den tætte by, hvor der stadig findes enkelte mindre fremstillingserhverv og håndværksvirksomheder, og det søges at bevare denne blandede bolig- og erhvervsstruktur. Langs med nordsiden af Toldbodgade er der anlagt højvandssikring, som skal forhindre oversvømmelse af de bagvedliggende boligområder i Tøjhushavekvarteret. Grundene nord for Toldbodgade indgår som en del af Byen til Vandet, og det forventes, at der i planperioden udarbejdes en samlet plan for, hvordan disse grunde kan bebygges –i sammenhæng med en fremtidig bebyggelse på Kornkajen. Bebyggelse på Kornkajen afhænger dog af, at erhverv flytter ud til den nye havn. Selvom Tøjhushavekvarteret fremstår som en udbygget bydel, så er der flere byggemuligheder.

Bygningshøjden i Tøjhushavekvarteret varierer fra 1 etage til 3-4 etages bygninger, mange steder placeret lige ved siden af hinanden, hvilket er med til at give området dets særlige karakter. Parken Tøjhushaven var det første etablerede parkanlæg i Danmark beregnet til offentligt brug. Den er anlagt i 1802-1805, i forbindelse med opførelsen af Tøjhuset, hvor størstedelen af bygningerne er fredet. I dag fungerer parken som friareal, ikke kun for Tøjhushavekvarterets beboere, men også for midtbyens beboere. Parken er sikret i en lokalplan, der samtidig giver mulighed for, at der kan etableres flere boliger i Tøjhuset.

Havnen

Randers Havn er Danmarks eneste flodhavn. Havnen er derfor meget afhængig af tilstanden i Randers Fjord. Indsejlingen til Randers foregår gennem en 28 km lang gravet sejlrende, der er 7 m dyb. For at fastholde denne dybde er det nødvendigt at oprense den inderste halvdel af den 28 km lange sejlrende hvert 4. år. Det betyder, at der løbende skal skaffes plads til det oppumpede udgravningsmateriale langs med fjordens bredder, kaldet spulefelter.

Randers Havn er og skal forsat være en betydende trafikhavn. Planlægningen af havnens udviklingsmuligheder er færdiggjort, og der arbejdes på en udflytning af havnen til et område øst for den eksisterende havn – syd for fjorden. I takt med at virksomhederne flytter ud, frigives areal til andre formål. Området indgår i byudviklingsprojektet Byen til Vandet, og der vil i planperioden blive udarbejdet en helhedsplan for den nye bydel.

Området langs Toldbodgade – Kornkajen - er udnyttet af korn- og foderstof-firmaet DLGs siloer og pakhuse. Arealet langs Toldbodgade er fortsat en væsentlig del af havnens samlede virksomhed. Området er omfattet af byudviklingsprojektet Byen til Vandet, og der er mulighed for byudvikling, når der bliver ønske om dette.

Den vestligste del af pieren, der ligger tættest på bykernen, indgår som en del af bykernen for at signalere, at omdannelse til mere bymæssige formål kan påbegyndes i dette område.

Nyvang

Nyvang-kvarteret ligger nord for midtbyen og afgrænses af Rådmands Boulevard mod syd, Mariagervej mod øst og Hobrovej mod vest.

Nyvang er et område med en god blanding af boligtyper, samt produktions- og serviceerhverv og undervisningsinstitutioner. Området er udbygget. Der er udarbejdet lokalplan for området hvor den tidligere Nyvangsskole ligger. Lokalplanen giver mulighed for at området kan anvendes offentlige formål som plejehjem og daginstitution.

Nybyggeri i området vil primært kunne ske i form af omdannelse og fortætning. Med kommuneplanen foreslås erhvervsområdet vest for Asavænget samt en del af erhvervsområdet ved Hvedevej omdannet til blandet bolig og erhverv. Derved kan det opstå nye udviklingsmuligheder.

Nørrevang

Nørrevang ligger nord for midtbyen og afgrænses af Nørre Boulevard mod syd, Mariagervej mod vest og Hadsundvej mod øst.

Området er karakteriseret ved en blanding af boligformer med hovedvægt på fritliggende en- og tofamiliehuse, samt etageejendomme primært opført i 1960erne. Området må betragtes som udbygget, men der kan være muligheder for fortætning og omdannelse efter en konkret vurdering.

Østervang

Østervang-kvarteret ligger i den østlige del af ”øvrige Randers” og grænser op mod Dronningborg mod øst og afgrænses af Hadsundvej mod vest.

Området indeholder villaer opført i 1920erne og fremefter. I kvarteret findes der etagebyggeri af god kvalitet opført fra midten af 50erne. Området må betragtes som udbygget, men der kan være muligheder for fortætning og omdannelse efter en konkret vurdering.

Planer for bydelen Randers

Byen til vandet og havneomdannelse

Byrådet har igangsat byudviklingsprojektet Byen til Vandet, som er byrådets vision for fremtiden Randers: Byen skal forbindes med vandet. Randers har et stort uudnyttet potentiale for at blive en af Danmarks mest attraktive, naturskønne byer, hvor naturen samler byen og vandet. Byudviklingsprojektets areal løber langs Gudenåen fra Hvidemølleområdet i vest til Randers Fjord i enden af Pieren mod øst.

Læs mere om Byen til Vandet via link i boks. 

Byen til Vandet skal løse byens udfordringer i form af bl.a. klimatilpasning af de lavtliggende områder og håndteringer af de store mængder trafik, der i dag skaber barrierer for bevægelse fra byen til vandet. Her tænkes i særdeleshed på forbindelser på tværs af Havnegade og Tørvebryggen. I modsætning til andre byer har Randers dog den fordel, at løsningerne kan tænkes sammen med oplevelser i naturen, rekreative funktioner og arealer til byudvikling til glæde for byens nuværende og kommende borgere samt besøgende.

Byrådet har derfor fået udarbejdet en forundersøgelse, hvori de forskellige muligheder for at få byen til vandet blev undersøgt. På den baggrund har byrådet besluttet, at der i 2016 er udarbejder nærmere konkretiserende undersøgelser for bl.a. de trafikale løsninger og byudviklingsscenarier. Det forventes, at byrådet primo 2017 kan træffe beslutning om, hvilken løsning der skal bringe Byen til Vandet. På den baggrund kan byrådet begynde at fastlægge, hvordan arealerne langs vandet i midtbyen skal forme sig i fremtiden, og hvor de første skridt skal tages.

Den eksisterende Randers Havn er som erhverv i en situation, hvor den mangler udvidelsesmuligheder, specielt i form af bagarealer. Det er derfor besluttet, at havnens virksomheder efterhånden skal flytte ud til en ny erhvervshavn øst for den eksisterende – syd for fjorden. Planlægningen for den nye havn er på plads, og i takt med at havnen flytter, og der bliver arealer ledige, vil der være mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål.

Havnen

De indre havnearealer kan på sigt omdannes til andre formål og blive en integreret del af bykernen.

Øvrige Randers i en sammenhæng

Å, havn og fjord

Byen til Vandet og den fremtidige omdannelse af havnearealerne skal ses i sammenhæng med Gudenåen mod vest og Randers Fjord mod øst. Langs hele å, havn og fjordstrækningen arbejdes der med initiativer, som skal øge biodiversitet, tilgængelighed og oplevelser på og ved vandet.

Bioplanet Rewilding Park, der er en del af projektet for Bioplanet Randers, udgør ca. 750 ha i Gudenådalen. Der er offentlig adgang på stisystemet i Vorup Enge, der bl.a. afgræsses af dyr af gamle, danske husdyrracer og europæisk bison. Afgræsningen er et led i områdets naturpleje. I området er der formidlingsaktiviteter som skiltning, guidede ture og adgang til fugletårne. Området er sammen med flere grønne områder del af en levende gen-bank.

Langs fjorden samarbejder Randers Kommune med Norddjurs Kommune samt LAGer og turistorganisationer i begge kommuner, om at blive certificeret under Friluftsrådet som "Naturpark Randers Fjord".

Parkbæltet

Igennem flere af de ovenfor beskrevne kvarterer løber "Parkbæltet", der er en sammenhængende grøn struktur, der  tilsammen dannes af anlæggene: Tøjhushaven, Skovbakken, Fabers anlæg, Gethers anlæg, Vestparken, Doktorparken, den gamle sygehusgrund ved Hobrovej, samt Vester Altan-anlæggene, hvori Vestparken indgår. Parkbæltet har stor strukturel betydning for byen, og anlæggene har hver især høj rekreativ værdi for beboerne i den tætte indre by.

Parkbæltet skal indgå ved ny planlægning og så vidt muligt søges udbygget med nye grønne områder og strukturer.

Randers Bro

Randers Bro er byens hovedportal. Det er et vigtigt sted i byen -  ikke alene som trafikåre og som markering af ankomsten til bykernen fra syd -, men også fordi Randers Bro er et symbol på byens historie: Byen ved vadestedet over Gudenåen.

Sammenlignet med andre danske byer er gaderne i og omkring bykernen i Randers meget trafikbelastede. Dette hænger naturligvis sammen med vejnettets struktur og Randers Bro som knudepunkt for den åkrydsende trafik. Motorvejen er den eneste anden krydsning i Randers.

Udviklingen i trafikken er vanskelig at forudse og er afhængig af mange faktorer, herunder generelle samfundsforhold som den økonomiske udvikling, beskæftigelsen, afgiftsændringer og priserne på brændstof.

Der er stort set ikke kapacitet til mere trafik over Randers Bro, og ikke mindst er krydsnings-punkterne Havnegade/Tørvebryggen meget belastede. En fortsat stigning i trafikken vil give alvorlige problemer med trafikafviklingen i og omkring bykernen. Ved omdannelse og byudvikling skal det derfor vurderes, hvordan projekterne vil påvirke trafikmængden og trafikafviklingen i Randers midtby og på Randers Bro.

Udfordringer i forhold til trængselsproblematikken i midtbyen håndteres i arbejdet med byudviklingsprojektet Byen til Vandet, hvor muligheder for placering af nye broer belyses yderligere.

Indfaldsvejene

Hobrovej, Viborgvej, Hadsundvej, Mariagervej, Udbyhøjvej og Ringboulevarden er de nordlige indfaldsveje til Randers og nogle af de mest trafikerede vejstrækninger i byen.

Bygningerne og rummene langs med vejstrækningerne har stor betydning for oplevelsen af vejrummet, og det skal ved planlægning sikres, at der etableres sammenhængende bebyggelse, der styrker helheden.

Arkitektur og bevaring i bydelen Randers.

Bevaringsværdige træk i byen

Det er vigtigt at fastholde de historisk betingede særlige træk i Randers’ bykerne, samtidig med at der kan ske opdatering og udvikling. Det er naturligt, at der skal udvikling, men det skal sikres, at udviklingen sker med respekt for historien og Randers bykernes unikke identitet. Dette er både af hensyn til det helt lokale i form af den enkelte bygnings betydning. Men det er også vigtigt af hensyn til at sikre, at Randers bykerne også fremadrettet er en attraktiv handels- og oplevelsesby. Borgere og forbrugere efterspørger i dag det autentiske. Det er ikke nødvendigvis butikker og parkeringspladser, der får flere kunder til bymidten. Det kan også være den særlige stemning og identitet. Derfor er det også af hensyn til konkurrencen mellem byer, identiteten samt borgernes tilhørsforhold vigtigt at bevare og udvikle med respekt for særpræget i Randers bykerne.

Det kan for eksempel være ved at bevare historiske bygninger og miljøer eller lade dem være inspiration for nye byggerier og anlæg. Dette betyder ikke, at det der bygges, skal ligne det gamle. Det kan kombineres med en tidssvarende arkitektur, en enkel moderne bygning, der indgår i samspil med historiske bygninger.

Historisk kvalitet afspejler sig ikke udelukkende gennem arkitektur. Også de mere ydmyge områder eller diskrete træk i byen kan have stor værdi. Det kan for eksempel være en bygning, hvortil der knytter sig vigtige begivenheder, en speciel skulptur eller et særlig smukt eller traditionsrigt grønt område eller gårdrum. Det er ikke hensigten at bevare alt eller genskabe mindre gode bygninger eller anlæg, blot fordi de er gamle. Historiske hensyn kan godt bestå i blot at bevare diskrete spor af fortiden, samtidig med at der kan bygges nyt.

Den Blå Bro

Stien over den gamle jernbanebro, Den Blå Bro til bykernen og mod vest til banegården er en af byens vigtigste stiforbindelser og skal fortsat have høj prioritet. Den Blå Bro er også et oplagt emne som et andet vartegn for byen.

Arkitektonisk kvalitet

Nybyggeri skal forholde sig til det eksisterende byggeri i gaden og kvarteret, så der opnås en god helhedsvirkning. Eksisterende byggeri, herunder de mange bevaringsværdige bygninger, skal ved tilbygning og ombygning tilpasses den eksisterende arkitektur og skala.

Når det skal besluttes, om eksisterende byggeri, der indgår i en sammenhæng, skal kunne erstattes af nybyggeri, bør der tages udgangspunkt i kvaliteten – både i arkitektur, proportioner, form, materialer og detaljer men også i oplevelse og funktion. Som hovedregel bør en ny bygning give mere end den tager. En ændring bør være til det bedre, og den bør tilføre og bidrage med kvaliteter såvel i form af bygningens eget udtryk og udformning men også til byens rum, omgivelserne eller byens liv. Ved ombygninger, ændret anvendelse e. lign. skal der tages særligt hensyn til bevaringsværdige bygninger.

Ved omdannelse af større områder bør der udarbejdes en masterplan eller helhedsplan for området, der fastlægger den overordnede struktur samt fastlægger rammerne for den arkitektoniske sammenhæng. Der bør tages udgangspunkt i placeringen i byen og omgivelserne, men samtidig bør der også fastlægges en klar strategi for områdets arkitektoniske udtryk. Større områder udbygges ofte over længere tid, og en masterplan samt en arkitektonisk strategi kan sikre, at bydelen på sigt fremstår som en attraktiv helhed. Helheden behøver ikke at betyde, at bydelen skal fremstå ensartet. Netop variationen i såvel skala som materialer kan bidrage til kvalitet i nye bydele.

Randers Byråd har i 2010 vedtaget en arkitekturpolitik. Heri indgår hæfte 2 om bydelene i Randers, der kan ses her. Den ses som link i boks.

Det forventes, at arkitekturpolitikken skal opdateres i planperioden.

 

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk