Bybeskrivelser / Randers / Randers midtby

Randers midtby


Randers midtby er det befolkningsmæssige, kulturelle og trafikale centrum i kommunen. Midtbyen, og de omkringliggende bydele, rummer en stor del af kommunens arbejdspladser samt offentlig og privat service. Midtbyen er det vigtigste mødested i byen og i kommunen og et brændpunkt for byens kultur, detailhandel og service.

Samtidig er Randers midtby det historiske samlingssted. Herfra er hele Randers by vokset. I midtbyen kan man ved at færdes i de forskellige kvarterer finde utallige spor til forståelse af byens historie og nuværende situation, i form af gader, torve, bygninger, institutioner og virksomheder. Midtbyen er derfor ét af kommunens største aktiver, som det er vigtigt at tage vare på.

gågade

Midtbyen i Randers med de mange bevaringsværdige huse er kommunens naturlige centrum.

Forskellighed og sammenhæng

Randers midtby består af forskellige kvarterer, og byrådet ønsker at bevare og udbygge hvert enkelt kvarter i overensstemmelse med dets særpræg og muligheder. Der lægges samtidig vægt på at bevare og tilpasse de gennemgående træk, der kan skabe sammenhæng imellem de enkelte kvarterer. Dette kan fx. ske ved et koordineret udvalg af materialer og belægninger, koordineret skiltning, belysning og byudstyr samt ved at sammentænke byens grønne områder, skulpturer, markante bygninger og pladser.

Planer for Randers midtby

Byen til vandet

Midtbyens særlige arkitektoniske kvaliteter og oplevelsesmuligheder skal bevares, forstærkes og udvikles. Især skal midtbyens nære beliggenhed ved havn, fjord og å udnyttes og tydeliggøres i langt højere grad end i dag.

Byrådet har igangsat byudviklingsprojektet Byen til Vandet, som er byrådets vision for fremtiden Randers: Byen skal forbindes med vandet. Randers har et stort uudnyttet potentiale for at blive en af Danmarks mest attraktive, naturskønne byer, hvor naturen samler byen og vandet. Byudviklingsprojektets areal løber langs Gudenåen fra Hvidemølleområdet i vest til Randers Fjord i enden af Pieren mod øst.

Der kan læses mere om Byen til Vandet via link i boks.

Byen til Vandet skal løse byens udfordringer i form af bl.a. klimatilpasning af de lavtliggende områder og håndteringer af de store mængder trafik, der i dag skaber barrierer for bevægelse fra byen til vandet. Her tænkes i særdeleshed på forbindelser på tværs af Havnegade og Tørvebryggen. I modsætning til andre byer har Randers dog den fordel, at løsningerne kan tænkes sammen med oplevelser i naturen, rekreative funktioner og arealer til byudvikling til glæde for byens nuværende og kommende borgere samt besøgende.

Byrådet har derfor fået udarbejdet en forundersøgelse, hvori de forskellige muligheder for at få byen til vandet blev undersøgt. På den baggrund har byrådet besluttet, at der i 2016 er udarbejder nærmere konkretiserende undersøgelser for bl.a. de trafikale løsninger og byudviklingsscenarier. Det forventes, at byrådet primo 2017 kan træffe beslutning om, hvilken løsning der skal bringe Byen til Vandet. På den baggrund kan byrådet begynde at fastlægge, hvordan arealerne langs vandet i midtbyen skal forme sig i fremtiden, og hvor de første skridt skal tages.

Den eksisterende Randers Havn er som erhverv i en situation, hvor den mangler udvidelsesmuligheder, specielt i form af bagarealer. Det er derfor besluttet, at havnens virksomheder efterhånden skal flytte ud til en ny erhvervshavn øst for den eksisterende – syd for fjorden. Planlægningen for den nye havn er på plads, og i takt med at havnen flytter, og der bliver arealer ledige, vil der være mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål.

De indre havnearealer, som ligger i forlængelse af Østervold, rummer meget store muligheder for at trække byen til vandet. Eksempelvis kan der i dette område skabes en spændende bymiljø med caféer, restauranter, kultur og oplevelser. Byrådet afprøvede i august 2016 muligheden for at lukke Havnegade og etablere et nyt grønt byrum - Havnegadeparken - i forlængelse af Østervold. Her blev det for alvor synligt, hvor stort potentialet er for at få byen og byens liv til vandet.

Havnegadeparken viste med alt tydelighed det store potentiale der er for at få byen og byens liv til vandet.

Brotoften og Tronholmen

Syd for Randers Bro ligger bydelen Brotoften og Tronholmen, der i kommuneplanen i øvrigt indgår som en del af bykernen. Området adskiller sig dog væsentligt fra den del af bykernen, der ligger nord for fjorden/åen i både tæthed, historik og bygningstypologi, hvorved bydelen beskrives særskilt.

Tronholmen er i bebygget med fritliggende domicilbygninger til liberale erhverv og service, herunder Sparekassen Kronjyllands hovedsæde. Bygningerne fremstår i en høj arkitektonisk kvalitet og med et moderne udtryk. Mellem bygningerne og fjorden/havnen – ligger Tronholmparken med et udvalg af idrætsaktiviteter, græsarealer til boldspil, fitnesspavilloner og lig. Der er etableret trædæk og plateauer nede ved vandet.

Vest for Århusvej ligger Gudenåcenteret, der består af bebyggelse i 2½ etager med røde tegltage. Bebyggelsen er opført i 1990, og bebyggelsen fremstår lav i forhold til den centrale placering og Århusvej store bredde.

Brotoften fremstår primært som en grusparkeringsplads. Der har tidligere har været planer om et kunstmuseum, og arealet indgår nu som en del af Byen til Vandet. Området forventes på sigt at kunne anvendes til en ny byfront mod vandet samt klimasikring i form af et grønt klimabånd.

I den sydlige del af området ligger den tidligere slagterigrund, der fremstår som et tiloversblevet industriareal i byen. Området indgår som en del af Byen til Vandet, og det er sandsynligt, at ny vejføring skal etableres på tværs af grunden. Men der er tale om en meget centralt beliggende grund med et stort potentiale til udbygning. Grunden ligger inden for bymidtens butiksområde og kan fx anvendes til butikker. Der bør dog i planlægningen tages udgangspunkt i, at der skabes en levende og dynamisk bydel, der også kan rumme erhverv og boliger.

Langs Grenåvej ligger et større erhvervsområde, der på lang sigt forventes at skulle omdannes til mere bymæssige formål.

Størstedelen af området indgår som en del af Byen til Vandet.

De nye bydele og Østervold

I den østlige del af midtbyen ligger Thors Bakke og Jens Otto Krags Plads, der er nye bydele med boliger, uddannelse, oplevelser, restauranter, service, kultur og detailhandel. Både Thors Bakke og Jens Otto Kraghs Plads er delvist udbygget, men der er stadig flere byggemuligheder og mulighed for yderligere byliv.

Det forventes, at yderligere udbygning af Thors Bakke kan påbegyndes i 2017.

Østervold er en vigtigt sammenbindende akse i midtbyen. I øst-vest gående retning - på tværs af Østervold -, forbindes den historiske del af midtbyen med Jens Otto Krags Plads. I nord-syd gående retning skaber Østervold forbindelse mellem den historiske del af midtbyen og Thors Bakke mod nord, men Østervold har også en vigtig rolle som det byrum, der kan trække midtbyen helt ned til vandet, i takt med at de indre havnearealer kan omdannes til byformål. Allerede i dag kan man, når man står for enden af Østervold, fornemme, at byen ligger i umiddelbar forbindelse med vandet og havnen.

østervold 

Østervold er den nye sammenbindende akse i bykernen.

Butiks- og servicecenter

Midtbyens attraktion er det store udbud af butikker, private og offentlige serviceydelser kombineret med arkitektoniske kvaliteter, atmosfære og forskellige oplevelsesmuligheder, samt byens beliggenhed ved vandet, Gudenåen og Randers Fjord.

Midtbyens begrænsning er, at bygningerne er svære at udvide, fordi der på grund af husenes historiske baggrund er meget lidt plads, vanskelige funderingsforhold og høje grundpriser. Det er specielt vanskeligt at indpasse store bygningsenheder med de dertil hørende parkeringspladser og at skaffe adgang for kunde- og varetrafikken. Samtidig er det helt afgørende, at der tages særlige arkitektoniske og bevaringsmæssige hensyn, når der etableres nybyggeri i den historiske midtby. Byrådet ønsker at fastholde og videreudvikle Randers midtby som Danmarks hyggeligste handelsby.

Det fremgår af byrådets vision 2012, at der arbejdes for at udvide bycentrum med forbindelse til et overdækkes center fra busterminalen over Slotscenteret. Et butikscenter vil kunne give mulighed for at indpasse større butiksenheder i midtbyen. Det er dog vigtigt, at et butikscenter etableres i umiddelbar tilknytning til det eksisterende gågadenet, og at der således bliver tale om en udvidelse af bymidtens butiksliv og oplevelser – ikke en konkurrent. Ligeledes bør placeringen af et butikscenter tænkes nøje sammen med Byen til Vandet, så det placeres, så det er med til at øge mulighederne for at få Byen til Vandet – både i form af funktioner og byrum.

Boliger i midtbyen

Det er byrådets vision, at antallet af boliger i midtbyen skal øges i den kommende planperiode. Byrådet ønskes, at der skal etableres 500 nye boliger i midtbyen, heraf en del til unge for at understøtte et aktivt ungdomsmiljø. Flere boliger i midtbyen vil være til gavn for et mere aktivt og attraktivt byliv.

Byrådet opfordrer derfor til, at overflødige erhvervs- og kontorlokaler omdannet til boligformål. Kontorlokaler og lignende, der omdannes til boliger, skal sikres opholdsarealer i et passende omfang, men der kan tages hensyn til, at det er boliger i den tætteste del af byen, hvorved der vil blive stillet mindre krav.

Det er planer om nye boliger på Thors Bakke, og når virksomhederne på havnen begynder at flytte ud til det nye havneområde, forventes det, at der bliver mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål, herunder et større antal boliger.

Opholdsarealer og parkering til boliger

I midtbyen er byggemulighederne fastlagt, så der i de enkelte delområder er muligt at tilvejebringe et opholdsareal på mindst 25 % af boligetagearealet. I nogle af de tætte karréer i midtbyen kan det være vanskeligt at opfylde kravene til opholdsarealer.

Kommuneplanen fastsætter i de generelle rammer krav til opholdsarealer til boliger. Men for at sikre, at der er mulighed for flere boliger i Randers bymidte er det fastlagt, at i bymidten kan hele opholdsarealet etableres som tagterrasser og altaner. Det er desuden understreget, at ved omdannelse af erhverv til boliger eller indretning af nye boliger i tagetagen skal udendørs opholdsarealer udgøre mindst 10 % af boligetagearealet. Hvis det kan godtgøres, at opholdsarealer ved omdannelse fra erhverv til bolig reelt er brugbare og har en høj kvalitet, kan normen for opholdsarealer reduceres.

Det er vigtigt, at der ved omdannelse fra erhverv til boliger kan opretholdes parkeringspladser på de private arealer, der mindst svarer til det nuværende antal, så det sikres, at der er adgang til parkering fra boligerne. Der er i kommuneplanen fastlagt en parkeringsnorm ved nybyggeri, hvor normen for midtbyen er mindre end for de øvrige dele af kommunen. Det tager udgangspunkt i, at der i Randers midtby er adgang til et stort antal offentlige parkeringspladser samt nærhed til kollektiv trafik. Ligeledes er der i midtbyen givet mulighed for fradrag ved dobbeltudnyttelse; det betyder, at parkeringspladser der anvendes til butikker og erhverv om dagen, kan anvendes til boliger om aftenen og i weekender.

Ved omdannelser fra erhverv til bolig, vil det i særlige tilfælde være nødvendigt at prioritere mellem parkering og opholdsarealer. I disse tilfælde vil behovet for opholdsarealer med kvalitet til boligerne vægtes højere end det konkrete antal parkeringspladser.

Byrum i midtbyen

Det øgede fokus på byliv og aktiviteter i byens rum kombineret med ønsket om flere boliger i midtbyen betyder, at der er behov for at se på anvendelsen af byens rum.

Det betyder, at bymidtens gader og parkeringspladser bør omdannes fra alene at varetage trafikale funktioner til at blive multifunktionelle byrum med mulighed for ophold og rekreation. Derved kan midtbyens gader og torve også fungere som fælles udendørs opholdsarealer i kombination med boligernes private tagterrasser, altaner og gårdrum.

Omdannelsen af Østervold til et nyt byrum og den gennemførte områdefornyelse og renovering af de tilgrænsende karréer, gader og pladser er et godt eksempel på dette.

Det fremgår af Vision 2021, at der skal planlægges særskilt for mere attraktive byrum, og at udviklingen af byrum, pegepladser mv. skal understøtte udviklingen i midtbyen. Der er i budgettet afsat midler til en moderne og aktiverende legeplads i Randers midtby. Legepladsen har til henblik at styrke børnefamiliernes muligheder for at være aktive i byrummet, og den vil både henvende sig til handlende og besøgende i midtbyen, og til beboerne i midtbyen. Derved vil legepladsen kunne medvirke til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i midtbyen.

Randers midtby i en sammenhæng

Bløde trafikanter og kollektiv trafik

Randers Kommune vil arbejde for at fremme bruge af cyklen som det foretrukne transportmiddel på ture under 5 km. Midtbyens centrale beliggenhed og nærhed til tætbefolkede boligkvarterer betyder, at den nemt kan nås til fods eller med cykel af mange af byens borgere. For at understøtte brugen af cyklen som transportmiddel til og fra midtbyen, skal der sikres gode forhold for cyklister - både med hensyn til fremkommelighed og til parkering af cyklerne. Cykelstier og -ruter skal anlægges under hensyn til både cyklisternes og fodgængernes sikkerhed.

Borgere og gæster, der kommer med kollektiv trafik til bykernen, skal opleve, at der er en let og smidig sammenhæng til bykernen. Her er gode og trygge forhold for fodgængere meget vigtig.

Rygraden i den kollektive trafik i midtbyen er busterminalen ved Dytmærsken. Det er vigtigt, at busterminalen er centralt placeret, for at sikre at det er attraktivt at benytte den kollektive trafik. Samtidig er de mange buspassagerer, der hver dag færdes i området, med til at skabe liv i midtbyen. Det forventes, at busterminalen på sigt kan omdisponeres, så den optager et mindre areal end i dag.

Omdisponering eller flytning af busterminalen indgår i planerne om at styrke midtbyen, da området ved busterminalen er én af mulighederne for placering af et overdækket butikscenter. Området indgår også som en meget vigtig del af ”Byen til Vandet”. Det er en unik mulighed for at koble bykerne med vandet, og en ny bydel på havnen, og der forventes udarbejdet en samlet plan for omdannelsen af de bynære havnearealer og området ved busterminalen.

Ved planlægning bør mulighed for bedre sammenhæng mellem togstationen og busterminalen indtænkes, ligesom der skal tages højde for en fremtidig letbane.

Trafik og parkering

Randers Kommune har fokus på udviklingen af attraktive bymiljøer. Et levende bymiljø skabes af mennesker, og gående og cyklister i byens rum er en vigtig parameter.

Pladsen i gader og byrum er begrænset. Derfor er man nødt til at prioritere mellem plads til ophold og udfoldelse, plads til fodgængere, plads til cyklister, plads til kollektiv trafik og plads til biler. Prioriteringen mellem de forskellige aktiviteter vil variere afhængig af, hvor man er i bykernen.

Det fremgår af byrådets Vision 2021, at det skal være muligt at køre i bil tæt på centrum, men at det skal være bilfrit i den indre by. Der gennemføres ved kommuneplanens udarbejdelse en proces til afklaring af den fremtidige trafik i bykernen.

Regler for færdsel og anvendelse af byens rum i de snævre gaderum er reguleret i Gågaderegulativet. Det eksisterende regulativ som er vedtaget af Randers Byråd i 2010 er nu under revision i forhold til at få udfoldet byrådets vision. I forbindelse med revision af regulativet vil også parkeringsmuligheder i bymidten og regler for varekørsel blive belyst.

Parkering i Randers bykerne skal fortrinsvis forbeholdes byens besøgende og bykernens beboere. Butikkernes ansatte og øvrige beskæftigede i byen bør som udgangspunkt benytte parkeringspladser placeret ved kanten af bykernen.

Inden for en gåtur på 5 minutter er det muligt at nå ca. 2000 parkeringspladser som ligger centralt indenfor centerringen eller lige uden for.

Ved større nybyggeri vil der blive stillet krav om parkering på egen grund eller som fællesparkering. I forbindelse med udbygningen af Thors Bakke forventes der etableret mindst 700-800 parkeringspladser.

Arkitektur og bevaring i Randers midtby

Midtbylokalplan

Bykernen er omfattet af lokalplan 309 for midtbyen, der indeholder bestemmelser om ændringer af facader, opsætning af skilte og baldakiner, udskiftning af tage og vinduer mm. Lokalplanen har været med til at sikre bevaring af bykernens særpræg og miljø. Planen har bidraget til at fremhæve de mange fredede og bevaringsværdige huse, og planens intentioner skal derfor fastholdes.

Det betyder ikke, at bykernen skal fremtræde som en museumsby, hvor der ikke må ske ændringer, eller hvor ændringer kun må ske på en bestemt måde. Tværtimod skal planlægningen sikre, at der inden for fastlagte rammer er mulighed for variation i udformning og detaljeringsgrad, så der på den måde kan skabes et afvekslende, men alligevel harmonisk bymiljø.

Der er dog bestemmelser i lokalplan 309, der ikke er tidssvarende og som gør lokalplanen svær at administrere. Ligeledes bør bestemmelser omkring facadeudtryk og skiltning præciseres, ligesom bevaringsbestemmelserne med fordel kan opdateres. Der forventes derfor i planperioden udarbejdet en ny midtbylokalplan.

Det forventes, at der i planperioden gennemføres en proces omkring udviklingen i Randers midtby, hvilket også kan medføre behov for ændring i plangrundlaget – såvel kommuneplan og lokalplan – i form af ændrede eller nye bygge- og anvendelsesmuligheder.

Houmeden, Randers midtby.

Bevaringsværdige træk i byen

Det er vigtigt at fastholde de historisk betingede særlige træk i Randers’ bykerne, samtidig med at der kan ske opdatering og udvikling. Det er naturligt, at der skal udvikling, men det skal sikres, at udviklingen sker med respekt for historien og Randers bykernes unikke identitet. Dette er både af hensyn til det helt lokale i form af den enkelte bygnings betydning. Men det er også vigtigt af hensyn til at sikre, at Randers bykerne også fremadrettet er en attraktiv handels- og oplevelsesby. Borgere og forbrugere efterspørger i dag det autentiske. Det er ikke nødvendigvis butikker og parkeringspladser, der får flere kunder til bymidten. Det kan også være den særlige stemning og identitet. Derfor er det også af hensyn til konkurrencen mellem byer, identiteten samt borgernes tilhørsforhold vigtigt at bevare og udvikle med respekt for særpræget i Randers bykerne.

Det kan for eksempel være ved at bevare historiske bygninger og miljøer eller lade dem være inspiration for nye byggerier og anlæg. Dette betyder ikke, at det der bygges, skal ligne det gamle. Det kan kombineres med en tidssvarende arkitektur, en enkel moderne bygning, der indgår i samspil med historiske bygninger.

Historisk kvalitet afspejler sig ikke udelukkende gennem arkitektur. Også de mere ydmyge områder eller diskrete træk i byen kan have stor værdi. Det kan for eksempel være en bygning, hvortil der knytter sig vigtige begivenheder, en speciel skulptur eller et særlig smukt eller traditionsrigt grønt område eller gårdrum. Det er ikke hensigten at bevare alt eller genskabe mindre gode bygninger eller anlæg, blot fordi de er gamle. Historiske hensyn kan godt bestå i blot at bevare diskrete spor af fortiden, samtidig med at der kan bygges nyt.

Arkitektonisk kvalitet

Nybyggeri skal forholde sig til det eksisterende byggeri i gaden og kvarteret, så der opnås en god helhedsvirkning. Eksisterende byggeri, herunder de mange bevaringsværdige bygninger, skal ved tilbygning og ombygning tilpasses den eksisterende arkitektur og skala.

Når det skal besluttes, om eksisterende byggeri skal kunne erstattes af nybyggeri, bør der tages udgangspunkt i kvaliteten – både i arkitektur, proportioner, form, materialer og detaljer men også i oplevelse og funktion. Som hovedregel bør en ny bygning give mere end den tager. En ændring bør være til det bedre, og den bør tilføre og bidrage med kvaliteter såvel i form af bygningens eget udtryk og udformning men også til byens rum, omgivelserne eller byens liv. Ved ombygninger, ændret anvendelse e. lign. skal der tages særligt hensyn til bevaringsværdige bygninger.

Ved omdannelse af større områder bør der udarbejdes en masterplan eller helhedsplan for området, der fastlægger den overordnede struktur samt fastlægger rammerne for den arkitektoniske sammenhæng. Der bør tages udgangspunkt i placeringen i byen og omgivelserne, men samtidig bør der også fastlægges en klar strategi for områdets arkitektoniske udtryk. Større områder udbygges ofte over længere tid, og en masterplan samt en arkitektonisk strategi kan sikre, at bydelen på sigt fremstår som en attraktiv helhed. Helheden behøver ikke at betyde, at bydelen skal fremstå ensartet. Netop variationen i såvel skala som materialer kan bidrage til kvalitet i nye bydele.

For at sikre en visuel sammenhæng i bykernen bør der arbejdes for et samlet design af byudstyr, plakatsøjler, bænke, papirkurve mv. Der kan også være tale om et sammenhængende design inden for de enkelte kvarterer, for eksempel gennem et begrænset farve- og materialevalg. Generelt bør bænke, gadebelysning, kunst mv. udformes og placeres, så det understøtter livet i det pågældende byrum.

Randers Byråd har i 2010 vedtaget en arkitekturpolitik. Heri indgår hæfte 1 om Randers bykerne, der kan ses her. Den ses som link i boks. Arkitekturpolitikkens byggemuligheder er ikke længere tidssvarende og tilpasset kommuneplanens rammebestemmelser, og det forventes, at arkitekturpolitikken skal opdateres i planperioden.

 

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk