Bybeskrivelser / Mindre landsbyer / Binderup

Binderup


Binderup ligger i et landskab præget af bløde bakker med opdyrkede marker. Det bebyggede miljø består af kun fem gårde, alle med me­get original beliggenhed. Matrikelstrukturen er meget intakt og giver mulighed for at bestemme udstrækningen af den gamle forte, som dog er lidt utydelig i bybilledet. Flere af gårdene synes fortsat i drift og Binderup er dermed et af de få eksisterende rene landbrugssamfund i kommunen.  

Land­bruget sætter et rustikt og funktionelt præg på både bebyg­gelsen og udenomsarealerne.

Binderup bør fortsat være et landbrugssamfund, og bør ikke udbygges med ikke-landbrugsrelaterede bygninger.

Binderup er begrænset af sin afsides belig­genhed. Landsbyen ligger som endestation på en blind landsbyvej. Binderup har som følge heraf et meget roligt miljø.

Binderup er fortsat et landbrugssamfund og har en meget original matrikelstruktur, der viser landbrugets historie siden slutningen af 1700-tallet. Udskiftningsstrukturen fra 1797 står stadig klart i landskabet, ligesom landsbyens forte er intakt rent matrikulært. Dette billede er sårbart overfor sammenlægning af marker, jævning af diger og sløjfning af markveje.

Der bør ikke etableres ny bebyg­gelse, der vil sløre strukturen og svække oplevelsen af rummet mellem de oprindelige fem gårde i landsbyen..

Læs mere om Binderup  i Landsbyregistreringen se link i boks.

Borgerne har ikke lavet udviklingsplan for byen. 

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk