Bybeskrivelser / Lokalbyer / Gjerlev

Gjerlev


Den oprindelige landsby, Gjerlev, har ligget på bakken nord for det markante Gjerlev Kær og den lille skarpe sideslugt med Gjerlev Bæk. Mod nord stiger landskabet i bløde bak­ker.

Gjerlev kan inddeles i tre hovedområder: Den gamle landsby, primært beliggende langs Østermarksvej og Ærteholmsvej, stationsbyen langs Frederiksbergvej og Vestergade og en­delig parcelhusbyen nord for Roensgårdsvej og langs Søren Bangsvej. Kirken ligger centralt i den gamle landsbydel, på toppen af dalskråningen. Omkring kirken snor den gamle landsbygade sig.

Vestergades forløb understreges af en sammenhængende bebyggelse, som for størstedelens vedkommende kan date­res til stationsbyens storhedstid i begyndelsen af 1900-tal­let.

Et kig ned ad Vestergade.

Gjerlev har udviklet sig voldsomt. Mange af den gamle landsbys gårde blev erstattet med byhuse under industrialiseringen i begyndelsen af 1900-tallet. Dette har skabt miljøet, der ses langs Østermarksvej omkring Aksel­torv. I 1970erne blev de store parcelhusområder udstykket og bebygget, og det har udvidet byens bebyggede areal til det dobbelte.

Gjerlevs udbud af service og erhverv er godt med både indkøbsmuligheder og flere små erhvervsvirksomheder. Den aktive borgerforening er med til at skabe liv i landsbyen og styrker tilhørsforholdet til byen for Gjerlevs borgere.

Byggemulighederne i Gjerlev er koncentreret i byens østkant, hvor større planlagte områder kan tages i anvendelse.

Læs mere om Gjerlev i landsbyregistreringen, som ses ved link i boks.

Borgerne har lavet en udviklingsplan for byen, som kan læses ved link i boks.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk