Bybeskrivelser / Landsbyer / Virring

Virring


Virring ligger i et yderst karakteristisk, kuperet landskab. Landskabet har været det styrende element for landsbyens udvikling, hvilket betyder, at stort set al bebyggelse læner sig meget flot op ad landskabet, og udnytter dets kvaliteter til fulde. Udsynet fra næsten ethvert sted i landsbyen, ud over engene mod syd, er fantastisk. Kun få steder, særligt langs Virringvejs forløb ned gennem slugten, har terrænregu­leringer været nødvendige.

Virring er en meget flot landsby, som kan ses fra et stort opland, bl.a. Krogsager og Moeskær. Landsbyen har bevaret sin overordnede struktur. Landsbyens fælles forte-areal er med tiden blevet bygget til med småhuse, som det ses i mange landsbyer.

Et kig til kirken på tværs af Virringvej.

Virring ligger flot i landskabet med udsigt over dalstrø­get syd for landsbyen.

Kirken og præstegården står som to markante bygninger, hævet over byens øvrige huse. De fortæller en væsentlig del om Virrings historiske betydning og udvikling. Dialogen mellem de to bygninger er særlig væsentlig for landsbyens sammenhæng.

Kirken bør fortsat være landsbyens højest placerede bygning og udgøre et pejlemærke fra omgivelserne.

Virrings flotte samspil med landskabet skal også i fremtiden understøttes og terrænreguleringer i forbindelse med evt. ny bebyggelse bør så vidt muligt undgås.

Der er lavet SAVE-registreringer i byen.

Læs mere om Virring i Landsbyregistreringen se link i boks.

Borgerne har ikke udarbejdet en udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk