Bybeskrivelser / Landsbyer / Tebbestrup

Tebbestrup


Tebbestrup ligger på toppen af Gudenådalens sydlige skrå­ning, hvor landskabet flader ud og bliver til bløde bakker. Landskabet har stor værdi for Tebbestrup, der ligger med udsigt over marker og Gudenådalen.

Engarealerne omkring gårdene mellem Bysmedien og Teb­bestrupvej opfattes som en del af byen. De fritliggende gårdanlæg kan ses på afstand fra flere sider og det grønne engareal breder sig mellem gårdene. Landsbyens spredte karakter er speciel.

Tebbestrups grænser er på sin vis klare, men den spredte struktur gør grænsen mod landskabet meget lang. Markerne bryder flere steder gennem husrækkerne langs gaderne og åbner for kig ud i landskabet.

Landsbyens sydlige grænse defineres af bebyggelsen og haverne syd for Tebbestrupvej.

Mod vest ligger gårdene med stadig større afstand, jo længere man bevæger sig ud af Tebbestrupvej.

Sydøst for Tebbestrup ligger flere virksomheder og afslutter landsbyen, inden et markstrøg holder afstand til motorvejen.

Bebyggelsen langs Bysmedien og Kallehavevej har fået lov at udvikle sig over tid. Det betyder, at Bysmedien i dag er et næsten lukket vejforløb. 

Bebyggelse omkring Bysmedien bør placeres tæt ud til gaden for at understrege den tætte struktur.

Der vil evt. kunne udstykkes et antal grunde vest for krydset Kallehavevej/Bysmedien, bag de nyopførte boliger. Der skal fastholdes mellemrum med frie udsyn mellem bebyggelsen på Bysmediens nordside, så kontrasten mellem den tætte landsby og det åbne land bevares.

Læs mere om Tebbestrup i Landsbyregistreringen se link i boks.

Borgerne har ikke lavet udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk