Bybeskrivelser / Landsbyer / Sønderbæk

Sønderbæk


Sønderbæks originale gadestruktur er stort set bevaret intakt og fremstår tydelig i landsbybilledet, hvor kirken ligger som centrum på en forhøjning midt i byen. Bebyggelsesstruktu­ren er ligeledes, for en stor dels vedkommende, bevaret.

Et markant træk er gårdenes beliggenhed på en række i landsbyens nordlige del, på kanten af en markant stigning i landskabet. Det kuperede landskab og landsbyen understøt­ter således hinanden på flot vis.

"Byen hvor køerne græsser på gårdenes tage". Landskabet nord for byen stiger markant og har givet byen sit tilnavn.

Der er byggemuligheder i form af huludfyldning både i Sønderbæks gamle bydel mod nord og langs Byvejen. Sletkær der strækker sig helt ind til landsbyens midte fra øst, skal friholdes for bebyggelse.

Den brede slugt, Sletkær, er et landskabselement, som kan bringes mere i spil i landsbyen, og skabe rekreativ værdi for beboerne. Beplantningen i slugten er rodet med træer og krat, dels i rækker langs grøfter og vandløb og dels umotive­ret placeret i kærets åbne dalstrøg. Et åbent dalstrøg med udsigt over de vidtstrakte mosearealer og den imponerende brede Skals Ådal, ville hæve oplevelsen af landsbyens sam­menhæng med landskabet.

Kvaliteten af landsbyoplevelsen styrkes ved at bebygge tomme grunde med bebyggelse, der forstærker byrum­met og landsbyens struktur.

Sønderbæk har en meget velbevaret vejstruktur med kirken som det helt centrale element.

Der er lavet SAVE-registrering.

Læs mere om Sønderbæk  i Landsbyregistreringen se link i boks.

Borgerne har ikke lavet udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk