Bybeskrivelser / Landsbyer / Sødring

Sødring


Sødring ligger langt fra alfarvej, hvilket gør den til en af de mest rolige og naturnære landsbyer i Randers Kommune. Landsbyen ligger på sydspidsen af en stor bakkeø i det el­lers flade landskab øst for Havndal. Den markante placering samt udsigten til Sødringholm Gods fra byens østkant er fine aktiver for byen.

Bebyggelsesstrukturen er i dag noget udtyndet i forhold til den oprindelige meget markante, sammenhængende går­drække omkring Sødring Bygade og Hummelbækvej. På syd­siden er kun enkelte stuehuse tilbage, men på nordsiden ligger to komplette anlæg, Sødring Bygade 31 og 33 og teg­ner strukturen. I byens østlige kant, helt ude på skrænten, ligger det gamle trelængede skoleanlæg.

Sødring har både naturværdier og historiske værdier som gør, at den fremstår som en attraktiv landsby med en egen identitet.

Sødrings grænser bør fastholdes og respekteres.

Vejen går gennem det gamle skoleanlæg i Sødring. 

Der er udført SAVE-registreringer i byen. 

Læs mere om Sødring  i Landsbyregistreringen, se link i boks.

Beboerne i Sødring har sammen med beboerne i Udbyhøj lavet en udviklingsplan for byerne. Se link i boks.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk