Bybeskrivelser / Landsbyer / Råby

Råby


Råby ligger højt i landskabet med terrænfald mod øst og syd. Landsbyens sydlige kant er veldefineret og byder på et fint kig ud over et velplejet engdrag.

Syd for Råby er der åbent kig til kirken som ligger på en lille høj.

Historiske kort over Råby viser en meget veldefineret gård­bebyggelse omkring en større sand- eller lergrav. Senere er denne grav blevet til "Nordeuropas største Gadekær". Hvorvidt historien om gadekæret, så at sige, holder vand er diskutabelt, men den rekreative og æstetiske værdi for landsbyen er enorm. Et stort antal tilbageværende gårde de­finerer fortsat byrummet omkring gadekæret, ligesom mis­sionshuset er med til at skabe et billede af en karakteristisk og historisk velbevaret landsby.

Råby har fortsat en aktiv Brugs, som er et naturligt mødested i landsbyen.

Landsbyens orientering mod gadekæret skal fasthol­des, da det sammen med gadekæret gør Råby unik.

Gårdene omkring gadekæret bør bevares.

Det bør tilstræbes at ny bebyggelse omkring gadekæret placeres ud til vejen og således bidrager til at styrke kanten omkring gadekæret.

Den skarpe afgrænsning Toftevej udgør mod landskabet bør fastholdes og gårdenes relation til landskabet på byens østlige og nordlige kant bør ligeledes bevares.

Der er gennemført SAVE-registreringer i byen. 

Læs mere om Råby i Landsbyregistrering, se link i boks.

Borgerne har ikke lavet udviklingsplan for byen. 

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk