Bybeskrivelser / Landsbyer / Læsten

Læsten


Læsten byder på fine kig ud over et karakteristisk krøllet dallandskab syd for byen, nemlig de fredede Læsten Bakker. Byen ligger omkring en slugt, med kirken placeret på et markant fremspring syd for byen.

Læsten læner sig meget flot op ad det nære landskab og bruger det aktivt ved at trække de fritholdte slugter helt ind i byen. En del af bebyggelsen er dog ikke lagt efter terrænet, men vender sig i stedet mod Viborgvej mod nord. Det resulterer i, at denne bebyggelse i nogen grad vender ryggen til resten af byen.

Strukturen i Læsten er forholdsvis intakt, men forten er i dag bebygget. Dette har fortættet byen og sløret gårdstrukturen. Det betyder at gårdene i dag ikke tegner byen indadtil, så meget som udadtil. Engtoften er i dag i stedet en blanding af småhuse og ordinære parcelhuse.

Gadeforløbet Engtoften er rumligt defineret af facader og hække. Husene ligger helt ud til vejen og har historisk haft udadvendte funktioner. Omkring kirken definerer den fine stensætning byens grænse, men andre steder er grænsen mere udfly­dende.

Omkring Læsten Kirke er der udsigt over de fredede Læsten Bakker.

Der er lavet SAVE-registreringer i byen.

Læs mere om Læsten i Landsbyregistreringen, se link i boks.

Borgerne har ikke lavet udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk