Bybeskrivelser / Landsbyer / Kastbjerg

Kastbjerg


Kastbjerg ligger i et flot, skrånende landskab ned mod et bredt engdrag, som er en sidedal til Kastbjerg Ådal, der slår et skarpt knæk mod nord lige nordvest fra Kastbjerg.

Gårdrækken langs Bygaden ligger præcist i landskabet med ryggen mod dalen. Den sydlige del af Kastbjerg ligger højt, med udsyn mod nord. Der er foretaget en del terrænregule­ring, som ses tydeligst omkring kirken.

Kastbjerg har i udstrækning ikke ændret sig meget de sidste 200 år, men der er bygget mange byhuse langs gaderne, mellem gårdene. Den overordnede landsbystruktur er nogen­lunde intakt. Dog er det tidligere forteareal noget præget af de før omtalte terrænreguleringer. Muligvis har en del af forten været en sandgrav.

Et kig gennem Bygaden i Kastbjerg.

Nye bygninger bør placeres i overensstemmelse med den eksisterende bebyggelse, dvs. under hensyntagen til terrænets konturer og helt ud til vejene.

Læs mere om Kastbjerg i Landsbyregistreringen, se link i boks.

Borgerne i byen har ikke lavet en udviklingsplan.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk