Bybeskrivelser / Landsbyer / Gimming

Gimming


Gimming ligger på et plateau syd for Nørrekær, hvor Ris Møl­lebæk løber. Landskabet er vidtstrakt og blødt bakket mod syd og øst.

Gimming virker ved første øjekast lidt fragmenteret og spredt, men ved nærmere studier ses det, at gårdene altid har ligget med brede mellemrum enten som enkeltgårde eller i klyn­ger. Den bedst bevarede klynge ligger nord for Runevej og udgør landsbyens vestlige ende. Gårdklyngen tegner, sam­men med gårdene syd for Vestrupvej og kirken midt i byen, grundtrækkene i den gamle landsbystruktur.

De grønne lommer i fom af små enge giver Gimming en fin åben karakter.

Den gamle Rytterskole og den nyere byskole overfor er begge vigtige historiske bygninger i den lille landsby. Forsamlingshuset på hjørnet af Runevej er fortsat aktivt.

I 1970'erne er to parcelhuskvarterer udbygget vest for Gim­mingvej og omkring Gimming Kirkevej. For omkring 10 år siden er der bygget flere parcelhuse på landsbyens østkant ved Vestrupvej.

Der er adskillige byggemuligheder i den eksisterende struktur i Gimming. Gimming har en særlig grøn karakter med mange græsarealer belig­gende inde i byen.

Læs mere om Gimming i Landsbyregistreringen, se link i boks.

Borgerne har ikke lavet udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk