Bybeskrivelser / Landsbyer / Borup

Borup


Borup Møllebæk og dalen omkring den er af stor betydning for Borup. Byens gårde ligger ned mod dette dalstrøg. Over dalen løber Borup Byvej og mod syd skråner landskabet ned mod Randers.

Byen er langstrakt med luft mellem gårdene. Byens sydlige kant er mindre veldefineret, men landsbyens karakter af slynget vejby, kommer til udtryk gennem den ene række huse, der ligger på sydsiden af Borup Byvej.  

Der ligger en parcelhusenklave på den sydvendte skråning, syd for Borup Byvej.

Lindegaard med sit meget originale og karakteristiske stuehus.

Borup er en langstrakt og åben struktur, med kun én hus­række langs Borup Byvej, hvilket gør det tydeligt når der sker en udtynding af bebyggelse. Opstående huller i bebyggelsesrækkerne langs vejen bør derfor udfyldes med byggeri, der tilpasses den øvrige bebyggelse i skala og karakter.

Borups karakteristiske og rumskabende bygninger overfor kirken stammer fra andelstiden. Disse bygninger har tradi­tionelt været åbne mod gaden.

Fremtidige større udstykninger bør ske i relation til det allerede udstykkede parcelhusområde øst for Borup Kirkevej og syd for Borup Byvej. Inden for den gældende ramme er der mulighed for yderligere udstyk­ning af grunde. Her bør man sikre, at det flotte kig mellem dalen og det højere liggende land­skab mod syd bevares. 

Læs mere om Borup i Landsbyregistreringen, se link i boks.

Borgerne har ikke udarbejdet en udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk