Bybeskrivelser / Landsbyer / Årslev

Årslev


I Årslev har især vejstrukturen og det lille miljø omkring forsamlingshuset og den gamle skole historisk værdi. Årslev Præstegård er blevet flyttet på Hjerl Hede (museum), hvilket vidner om, at Årslev historisk har været en vigtig by, med en stor og karakteristisk præstegård.

Der er stadig et stort antal bevarede gårde i Årslev, som er med til at tegne bystrukturen, ligesom byhusene i den centrale del af landsbyen understreger vejstrukturen.

Årslev består foruden den gamle bydel, desuden af de to nyere kvarterer, Vestervang og Enghavevej. Disse kvarterer har fine landskabelige kvaliteter i form af udsigt over Alling Ådal (Vestervang) og kæret mellem landsbyen og Elisaholt.

Udsigt over Alling Ådal fra Vestervang.

Trafikalt er Årslev hårdt belastet af den gennemkørende trafik. Dertil kommer at husene ligger direkte ud til selve kørebanen, fordi vejprofilet er så smalt. Oplevelsen af gaderummet er stærk og definitionen af vejen er klar, men trafiksikkerheden lider under den høje hastighed og de dårlige oversigtsforhold.

Landsbyens centrum mellem den gamle skole og forsamlingshuset med de mange rødstenshuse, er meget karakteristisk og er et værdifuldt miljø. Husene henvender sig alle mod pladsen og definerer således byrummet.

Miljøet omkring kirken, med resterne af den gamle præstegård, er historisk vigtigt for byen.

Evt. ny bebyggelse omkring bypladsen bør ligge tæt mod pladsen og facader bør henvende og åbne sig mod pladsen. Pladsen skal friholdes så kig til den gamle skole og kirken bevares.

Læs mere om Årslev i Landsbyregistreringen se link i boks.

Borgerne har ikke lavet en udviklingsplan for byen.

STATUS PÅ PLAN

Kommuneplan 2017 er gældende fra den 24. maj.

Randers Kommune · Laksetorvet
8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15
randers.kommune@randers.dk